Horsens går i højden for at få plads til flere

Boligbyggeri i højden er uundgåeligt, hvis Horsens skal holde momentum og tiltrække tilflyttere, siger borgmester til Horsens Folkeblad.
Foto: PR
Foto: PR

Indbyggerne i Horsens kommer det næste par år til at se en række boligbyggerier skyde i vejret - og nogle steder højt i vejret, skriver Horsens Folkeblad.

Flere og flere vil gerne bo i Horsens, og da det kniber med at blive ved med at finde plads til nye byggerier, er der kun én vej at gå: opad, skriver avisen.

"Det er en tendens, der ses i hele Østjylland. Arealerne bliver mindre og mindre i byerne, og samtidig er der en bevægelse ind mod byen. Hvis vi stadig gerne vil have en by med grønne åndehuller, og der er flere, der flytter til, er vi nødt til at bygge opad, siger borgmester Peter Sørensen (S) til avisen.

Horsens Kommune har gjort det at bygge i højden til en bevidst satsning.

Det gælder bl.a. Geiserne på havnetrekanten med to højhuse på 11 etager. På et areal mellem Blumersgade og Bygholm Parkvej har Dansk Boligbyg fået lov at opføre to højhuse med henholdsvis otte og syv etager. I Emil Møllers Gade er det planen at bygge syv-otte punkthuse med varierende højder på fire til seks etager.

Boligtårne i Horsens får Domea som investor

Bygherre for ny bydel i Horsens: Investorer er velkomne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også