Plantedirektoratet bliver til boliger

Det gamle plantedirektorat på Skovbrynet 2-24 i Lyngby nord for København bliver snart forvandlet til en bydel med 675 nye studie, ph.d.- og seniorboliger i et nyt campus-byggeri i forbindelse med DTU. Det skriver statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, på sin hjemmeside.
Lyngby Taarbæk Kommune har givet grønt lys til at sætte gang i en ny lokalplan for området. Byggeriet på op til 34.500 kvm vil have en græsdækket gangsti og løbebane på taget. Triton Development North bliver bygherre på projektet, der skal sno sig som en slange gennem terrænet med varierende bygningshøjde
"Projektet bidrager til en stærk byudvikling i området, ligesom det understøtter vidensbystrategien. Området løftes markant med en ny lokalplan, og vi kan se frem til et flot og enestående projekt, som også løser vores akutte behov for studie- og seniorboliger," siger Simon Pihl Sørensen (S), formand for Byplanudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lyngby tager stormskridt mod at blive en vaskeægte vidensby
Hun samler trådene bag vidensbyen Lyngby
Plantedirektoratet havde hjemme på ejendommen fra 1990 og frem. I forbindelse med en større omlægning af centraladministrationen i 2011, overgik størstedelen af direktoratets opgaver til NaturErhvervstyrelsen.
"Byggeriet er i særklasse og sætter en høj standard for bygninger og byudvikling. Her er tale om et projekt som integreres i området og samtidig skaber et vartegn, der matcher området," siger Jesper Dam, direktør i Triton Development North.
Triton Development North har sammen med en investorpartner også købt det tidligere DSB-hovedkvarter på Sølvgade i København af Ejendomsselskabet Norden. Ejendommen er nu omdannet til studieboliger.
Projektudvikler køber DSB's tidligere hovedkvarter