Ejendomsselskabet Freja Ejendomme A/S har tjent godt på at sælge ejendomme for staten og regionerne i 2015. Selskabet har opjusteret to gange og er endt med et resultat på 264,7 mio. kr. før skat. Det er andet år i træk, at Freja har måttet opjustere. Resultatet er skabt ved 42 ejendomshandler, der tilsammen har givet en omsætning på 761 millioner kroner.

I 2015 tjente Freja Ejendomme både på salg af ejendomme på attraktive adresser i hjertet af København og mere specielle projekter i provinsen, heriblandt den tidligere flyvestation i Værløse. Ifølge adm. direktør Karen Mosbech er det et udtryk for et marked, hvor det er blevet nemmere for investorer at få adgang til kapital. Investeringerne ser dog forskellige ud.

Flyvestation skal huse boliger og erhverv

"Vi ser en stigende interesse for ejendomskøb med stor økonomisk volumen i landets fire største byer. Salget uden for de byer sker til andre typer købere såsom lokale entreprenører og advokater, som har fået adgang til kapital eller tør at investere nu. Her har markedet ellers ligget fuldstændig stille fra 2008 og frem til 2015. De handler er ikke så store, men det er ejendommene netop heller ikke," siger Karen Mosbech til EjendomsWatch.

Staten hiver udbytte ud

I 2015 fik Freja Ejendomme af staten indskudt yderligere 12 ejendomme, der kunne sælges. Med 42 ejendomshandler i 2015 vidner det om et marked, hvor efterspørgslen er stor, og hvor staten kan afsætte ejendomme til gode priser. Karen Mosbech så gerne, at Freja Ejendomme i den nuværende markedssituation fik en endnu større portefølje i udbud. 

"Vi ville godt have flere ejendomme. Det er et godt tidspunkt for staten at sælge ejendomme, fordi der er et marked, hvor de kan komme videre. De strander ikke hos os for tiden," siger Karen Mobech.

Ejendomsmarkedet glæder sig over statens flytteplaner

Det gode resultat har fået ejeren af Freja Ejendomme A/S, Finansministeriet, til at hive 400 mio. kr. ud i udbytte. Den historisk lave rente gør ifølge Karen Mosbech til et logisk skridt at tage.

"Det er Finansministeret, der dels kigger på mængden af penge i Frejas kasse, og dels hvad ministeriet har brug for af penge. Det er fuldstændig efter aktieselskabsloven, hvor ejeren til generalforsamlingen siger, hvad han vil have i udbytte. For første gang i min tid (2009, red.) har vi negativ rente i vores årsregnskab. Når man ikke får noget som helst i rente, så synes vi, at det er udmærket, at ejeren trækker pengene ud af butikken, fordi vi skal betale for at have dem i banken. Vi er dog stadig et meget velkonsolideret selskab," siger Karen Mosbech.

Udliciterer til mæglere i provinsen

Udover den gunstige markedssituation er Freja Ejendomme også blevet skarpere på sin forretningsmodel. Mens Freja selv håndterer handler i København, bruger selskabet lokale mæglere i provinsen.

"Man kan sagtens kalde det en form for udlicitering. Det er en forretningsmodel, der fungerer godt for os. Vi kan ikke sidde i København og sælge en ejendom i Brønderslev eller Hjørring, for man kan ikke finde dem, der ville købe den. Det kræver samarbejde med lokale mæglere. Vi kan selv finde investorerne i København," siger Karen Mosbech.

Samtidig er man blevet bedre til at samarbejde med investorer om f. eks. udvikling af lokalplaner. Her får man investorerne ombord, mens man samarbejder med kommunen om at udvikle et areal. Det giver større sikkerhed for et endeligt salg, når der står en køber i den anden ende. Det giver også sikkerhed for kommunerne og en gennemslagskraft, når en godkendelse skal i hus.

Høje boligpriser gør konverteringer rentable

Der kan tjenes mange penge på at fjerne risici for at overbevise investorer, der har et godt prospekt for en ejendom. Freja har især sat fokus på handler, hvor investoren af Kulturstyrelsen ikke kan få lov at ændre på en fredet ejendom. Her er Freja ifølge Karen Mosbech blevet skarpe på at skabe et samarbejde med den interesserede investor, Kulturstyrelsen og kommunen, hvor ejendommen ligger. Det var tilfældet, da en gruppe af investorer med Pensam i spidsen ville købe et palæ nær Amalienborg af staten og omdanne det fra kontor til ejerlejligheder.

Pensam investerer i prestigeprojekt til 300 mio. kr.

"Man skal kende produktet, man vil udvikle. Der skal ikke gives grønt lys til at omdanne ejendommen til to-værelses lejligheder, hvis investoren har planer om lejligheder på 200 kvm," siger hun.

Freja bruger den samme forretningsmodel, når de udvikler lokalplaner for konverteringsprojekter eller bruger mæglere. Grundtanken er, at man har folk, der forstår sig på at købe kompetencer ind til den enkelte opgave.

"Man skal kende produktet, man vil udvikle. Der skal ikke give grønt lys til at omdanne ejendommen til to-værelses lejligheder, hvis investoren har planer om lejligheder på 200 kvm," siger Karen Mosbech.