Projektudvikler køber DSB's tidligere hovedkvarter

Triton Development North og en investorpartner køber det tidligere DSB-hovedkvarter på Sølvgade i København af Ejendomsselskabet Norden. Ejendommen er nu omdannet til studieboliger.
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Triton Development North og en investorpartner har købt ejendommen Sølvgade 40 ved Kongens Have i København. Det skriver projektudvikleren i en pressemeddelelse.

I juni 2014 købte Ejendomsselskabet Norden DSB's gamle hovedkvarter for 280 mio. kr. og har siden konverteret ejendommen til 463 studieboliger. Boligerne, der snart står klar, overtages og drives fremadrettet af Triton Development North under "Basecamp" brandet.

"Endelig overtagelse af ejendomskomplekset er aftalt til den 1. august 2016, men alle due diligence forhold er afklaret på nuværende tidspunkt," siger Jesper Dam, partner og direktør i Triton Development North, i pressemeddelelsen.

Et af flere projekter

Sølvgade Kaserne blev indtil 2013 anvendt som hovedkvarter for DSB, men Ejendomsselskabet Norden overtog de gamle bygninger i juni 2014 for 280 mio. kr., da DSB samlede 1200 administrative medarbejdere under ét tag på Telegade 2 i Høje Taastrup.

Meddelelsen om Triton Development Norths køb af det kendte ejendomskompleks på Sølvgade lanceres to uger efter meddelelsen om involveringen i et andet studieboligprojekt. Freja Ejendomme, Triton Development North og Lyngby-Taarbæk Kommune har netop besluttet at arbejde for en ny lokalplan, som muliggør et helt unikt campusbyggeri i Lyngby-Taarbæk kommune.

Ejendomskøbet er Triton Development North’s anden investering i Danmark i 2016, idet selskabet tidligere på året købte et studieboligprojekt på Mariendalsvej 55-57 på Frederiksberg. Byggeprocessen for dette projekt igangsættes om ganske kort tid, og her vil mindst 1771 studieboliger stå færdige og indflytningsklare i enten 2017 eller 2018.

Dertil kommer planer om yderligere tre projekter i København, tre projekter i Aarhus samt ekspansion i Sverige, Norge og Finland.

DSB varmer op til trecifret millionhandel

DSB napper shoppingcenter fra Danica og Nordea

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også