Flyvestation skal huse boliger og erhverv

350 kommende boliger og 300-400 arbejdspladser skal opføres i ejendommene på den tidligere Flyvestation Værløse.
To iværksættere har omdannet den gamle Flyvestaion Værløse til en stor filmby, hvor der kan produceres film og tv. | Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
To iværksættere har omdannet den gamle Flyvestaion Værløse til en stor filmby, hvor der kan produceres film og tv. | Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Der er gang i den del af den nedlagte Flyvestation Værløse, der hedder Sydlejren. Statens ejendomsselskab Freja Ejendomme er gået i gang med at sælge det 730.000 kvm store areal til investorer, der vil boligudvikle cirka to tredjedele af arealet og erhvervsudvikle den resterende tredjedel. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

"Vi forventer, at der vil blive bygget cirka 350 boliger i den østlige del af Sydlejren, og at der med tiden vil blive etableret et par hundrede arbejdspladser i nuværende hangarbygninger, F16-shelters og nye erhvervsbygninger i den vestlige side af Sydlejren. Det er et unikt område at udvikle," siger Karen Mosbech, adm. direktør i Freja Ejendomme, til Frederiksborg Amts Avis.

Hun fortæller, at Freja Ejendomme forhandler med ejendomsudviklere, der vil bygge boliger på østdelen af Sydlejren. Det er meningen, at der skal være variation i byggeriet Udgangspunktet er, at der både skal etableres række- og klyngehuse og også etagebygninger, dog ikke højhuse.

Produktionsselskabet Filmstationen har i snart ti år lejet sig ind i dele af de tidligere hangarbygninger, og firmaet har siden lejet lokaler ud til andre kreative selskaber. Karen Mosbech oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at Freja Ejendomme og Filmstationen netop nu forhandler om et køb, så Filmstationen køber de gamle hangarer og fremover selv kan udvikle de historiske bygninger som ny kreativ erhvervsklynge. Derudover er der enkelte andre historiske bygninger på erhvervsområdet i Sydlejren, og der er også mulighed for i mindre omfang at bygge nye erhvervsbygninger på arealet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også