TK Development: Et moderne indkøbscenter er mere end butikker

Der bliver tilføjet en biograf til det igangværende byggeri af indkøbscentret Broen Shopping i Esbjerg.
Centeret, der efter planen står færdigt til næste år, er ejet af Capman Real Estate og TK Development med en ejerandel på henholdsvis 65 og 35 pct.
"Tiden går i stigende grad hen imod, at et moderne shoppingcenter skal kunne tilbyde andet end 'kun' butikker. Tilføjelsen af en stor, moderne biograf drevet af en topprofessionel operatør fremtidssikrer Broen Shopping sammen med Fitness DK, et stort udvalg af spisesteder og ca. 60 butikker," siger afdelingschef hos TK Development, Hans Skovaa, i en pressemeddelelse.
TK Development er allerede i gang med at tilføje en biograf til det allerede eksisterende indkøbscenter Sillebroen i Frederikssund, ligesom det kommende center Strædet i Køge får en biograf.
Opførelsen af biograferne sker i samarbejde med Nordisk Film Biografer, der er en del af Egmont-koncernen.
TK Development får ny partner i sjællandsk outlet-center
Ny investor skyder trecifret millionbeløb i Esbjerg Storcenter
Relaterede artikler:
TK Development er tilfreds trods minus i første kvartal
For abonnenter