Fredet Utzon-byggeri kan få kontorer som nabo

Kontorbyggeri i fire etager kan blive en del af bevarende lokalplan i Herning. Ejendomsudvikler accepterer nødtvungent, at han ikke kan bygge større.
Foto: Andreas Trier Mørch/www.arkitekturbilleder.dk
Foto: Andreas Trier Mørch/www.arkitekturbilleder.dk

Det markante Utzon-tag ved Uno-X-tanken mellem Poulsgade og Dronningens Boulevard i Herning er blevet fredet af Herning Kommune, hvis byplanudvalget på sit næste vil møde behandle et forslag med et nyt byggefelt og en maksimal højde på fire etager mod tidligere seks. Det skriver Herning Folkeblad.

Den eksisterende lokalplan for området giver mulighed for at bygge 3500 kvm kontorer på grunden ved en nedrivning af tankanlægget, men det er ikke længere muligt på grund af fredningen. Samtidig tages der hensyn til det nærliggende Danish Crown-slagteri, som i fremtiden kan blive udsat for skrappere miljøkrav med et højt byggeri tæt på.

Dermed er der langt færre kvadratmeter til et muligt nybyggeri for grundens ejer, Slotsdal Ejendomme i Nordsjælland, hvor direktør Lars Kramer accepterer, at Herning Kommune på grund af fredningen af tanken er nødt til at lave lokalplanen om, selvom det indskrænker hans muligheder.

"Det er klart, at for hver gang de fjerner en byggemulighed for mig, er der økonomi i det. Men omvendt er det vel fornuftigt nok, at de tager det hensyn til slagteriet, og det giver mening at lave lokalplanen rigtig fra start, siger han til Herning Folkblad og afventer en kommende høringsperiode og lokalplanens endelige vedtagelse, før han lægger sig fast på, hvad hans fremtidige planer for grunden bliver.

Herning-borgmester vil sælge boligejendomme

Kommende milliardhandel får tyngde i provinsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også