Rambølls omsætning og driftsresultat står stille

Det halvårsregnskab, som ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll torsdag har offentliggjort, ligner på mange måder det, man aflagde for et år siden.
Nettoomsætningen udgjorde også i dette års første seks måneder 5,4 mia. kr., og driftsresultatet landede præcist på samme beløb, 278,9 mio. kr.
Dog er der fremgang i resultatet efter skat, der i første halvår 2016 lød på 69 mio. kr., mens det i år er knap 33 mio. kr. højere.
"Vi har set et solidt resultat i første halvår på tværs af forretningsenheder, især i Norden og i de internationale forretningsenheder for vand og miljø."
"Resultatet i olie- & gasforretningen er også forbedret. Bestyrelsen er tilfreds med vores resultat, som er i overensstemmelse med forventningerne," siger Rambølls koncernchef, Jens-Peter Saul, i en pressemeddelelse.
Netop olie- & gasdivisionen ser ud til at være Rambølls ømme punkt. Men så er der til gengæld gode udsigter i de andre forretningsben.
Rambøll nævner i regnskabet selv seks ordrer fra første halvår, som tilsammen har en værdi af over 1 mia. kr.
Det drejer sig blandt andet om bygherrerådgivning på Femern Bælt-forbindelsen, et nyt hovedsæde for tøjkoncernen Bestseller i Brande samt en udvidelse af Helsinki Lufthavn i Finland.
Endelig har virksomheden også sikret sig en kontrakt, hvor en op imod 800 kilometer lang gasledning i Østersøen skal miljøvurderes.
Rambøll beskæftiger over 13.000 mennesker i 35 lande over det meste af verden.
Bestseller vil bygge Danmarks højeste højhus
Rambøll udvider i Aalborg og kaprer partnere hos konkurrent
Rambøll-konsortium vinder rekordkontrakt på 850 mio. kr.Relaterede artikler:
Ingeniørstuderende er vilde med Rambøll
For abonnenter