Rambøll hyrer global direktør til byggeforretningen

Ingeniørrådgiveren Rambøll har ansat ny direktør, der skal stå i spidsen for at udvikle virksomhedens byggeforretning internationalt.
Foto: PR
Foto: PR

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll ansætter 49-årige Jesper Dalsgaard som ny global direktør for byggeforretningen, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nye direktørs opgave bliver at skabe vækst og internationalisering af den 4200 mand store forretningsenhed.

”Rådgivning inden for byggeri har tidligere været et lokalt og nationalt anliggende, men det er under forandring. Vores kunder forventer i dag, at vi er i stand til at stille med det bedste team, uanset, hvor de kommer fra. Som global rådgiver giver det os gode muligheder på den internationale scene. Jesper Dalsgaard er en strategisk leder med kommercielt tæft og en lang erfaring som leder inden for byggeriet, hvor han har haft fokus på internationalisering og udvikling af nye services. Vi har store forventninger til hans evner til at skabe international vækst og udvikling i Rambølls byggeriforretning,” udtaler Søren Holm Johansen, koncerndirektør i Rambøll, i meddelelsen.

Jesper Dalsgaard kommer fra en direktørstilling i Mærsk og har også tidligere bestredet en direktionspost i Rambøll. Hans rolle bliver i første omgang at identificere ydelser inden for byggeriet, som skal føres ud over de nordiske grænser. Desuden skal byggekompetencerne på tværs af lande samles, mens digitalisering bliver et stort fokus.

”Digitaliseringen er rykket ind i byggeriet, og det giver muligheder for dem, der formår at gribe dem. I fremtiden vil dem, der har teknologiforståelsen være tættest på kunderne. I Rambøll vil vi derfor bruge digitaliseringen som løftestang til at komme endnu tættere på kunderne og vinde på det globale marked,” udtaler Jesper Dalsgaard.

Rambøll øger bundlinjen med 132 pct. og skyder gang i ny vækstplan 

Rambøll hyrer ny direktør til at styrke positionen i hovedstaden  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også