
Poul Jørn Poulsen, arkitekt og medejer af Vilsbøll & Poulsen Arkitektfirma, tror på, at Thyborøn i Vestjylland har så godt gang i væksten, at tiden kan være moden til at realisere det 65 meter høje byggeri Sejlet. Projektet blev droppet i 2008, da finanskrisen lagde en generel dæmper på investeringslysten.
Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.
"Det er rigtigt, at det har ligget i dvale, men jeg har faktisk for nylig tænkt på, om ikke vi skulle forsøge at puste nyt liv i det. Thyborøn er et helt andet sted i dag end for 10 år siden. Byen er inde i en rasende positiv udvikling, og eksempelvis offshore- og vindmølleindustrien er noget af det, som er ved at vokse sig rigtig stort," siger Poul Jørn Poulsen til Dagbladet Holstebro Struer.
Sejlet er tænkt som et byggeri med 13 etager, 72 lejligheder, konferencefaciliteter og øverst en restaurant 50 meter oppe med glasvægge og glastag. Poul Jørn Poulsen fortæller, at han inden finanskrisen var i kontakt med to investorer, som var "ret interesserede", men de trak sig igen.
Allerede inden finanskrisen blev der lokalpolitisk givet grønt lys til projektet. Opbakningen gør sig stadig gældende ifølge Jørgen Nørby (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune, der gerne ser projektet inkludere et hotel.
"Sådan et byggeri ville have en langt større berettigelse i dag end for 10 år siden. I forhold til erhvervsudvikling er Thyborøn nok det sted i Lemvig Kommune, hvor der sker allermest lige nu, og der er nogle lokale kræfter, som har vist, at også store ting kan lade sig gøre, siger Jørgen Nørby til Dagbladet Holstebro Struer og peger også på det nyåbnede og velbesøgte Sea War Museum i byen som et tegn på vækst i turismen.
Ifølge Poul Jørn Poulsen vil anlægssummen for Sejlet blive ca. 100 mio. kr.
Arkitektfirma vinder ordre på Danfoss-inspireret forlystelsespark i Kina
Vestjysk by tager hul på ny bydel
Stor ejendom i Holstebro får ny ejer
Mere fra EjendomsWatch
"State of the art": Ny ejer vil forvandle 129-årig ejendom i hjertet af København
Ny ejer af den 14.000 kvm store Helmerhus-bygning på Rådhuspladsen i København er med hjælp fra Henning Larsens tegnestue klar til at ændre ejendommen markant. Endnu ikke offentliggjort materiale viser, at planerne bl.a. tæller restauranter og butikker i stueplan samt en helt ny etage ”med 360 graders udsigt over byen.”
Danica-direktør kalder det "fair" at give rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har en af landets største aktører, Danica Ejendomme, valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.