Resultatdyk hos Aarsleff i første kvartal

Omsætningen stiger hos entreprenøren, som dog slås med store tilbudsomkostninger og en udenlandsk forretning, der koster dyrt.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff kom ud af første kvartal af regnskabsåret 2016/2017 med vækst i omsætningen, men tilbagegang på bundlinjen.

Omsætningen voksede til 2917 mio. kr. fra 2555 mio. kr. i første kvartal af 2015/2016, en stigning på godt 14 pct. I Danmark er omsætningen steget med 14 pct., mens omsætningen i udlandet er vokset med 15 pct.

Virksomhedens resultat af primær drift er til gengæld faldet til 103 mio. kr. fra 123 mio. kr. i samme kvartal året forinden, mens resultatet før skat dykkede til 98 mio. kr. fra 119 mio. kr.

Faldet i overskuddet tynges blandt andet af udviklingen i anlæg- og byggerisegmentet, der udgør cirka to tredjedele af omsætningen i Aarsleff. Her er EBIT-resultatet faldet til 62 mio. kr. fra 78 mio. kr.

"Resultatet er som forventet påvirket af store tilbudsomkostninger på ekstraordinært store tilbud med lange forberedelsesperioder," skriver Per Aarsleff i regnskabet om udviklingen i anlæg og byggeri-segmentet.

Aarsleff skriver desuden, at særligt segmentet fundering ikke lever op til forventningerne. Her landede resultatet på 10 mio. kr. i første kvartal mod 14 mio. kr. i 2015/2016.

"Det samlede resultatet i de udenlandske selskaber lever ikke op til forventningerne. Aktiviteterne i Polen er tabsgivende. Markedsvilkårene er fortsat særdeles vanskelige, og der er iværksat handlingsplaner for kapacitetstilpasning," skriver Per Aarsleff om udviklingen i segmentet.

Per Aarsleff fastholder forventningerne til 2016/17 om et EBIT på 430 mio. kr. samt en omsætningsstigning på 5 pct. i forhold til 2015/16. I 2016 landede omsætningen på 10,4 mia. kr.

Svag indtjening plager atter entreprenørbranchen

Team med MT Højgaard vinder projekt til 270 mio. kr.

Hoffmann går efter at løfte toplinjen med 40 pct.

NCC bygger boliger til blinde og svagtseende for 188 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også