Green Building Council har fået en gedigen branding make-over med det mere mundrette navn Rådet for Bæredygtigt Byggeri – en nyhed, som EjendomsWatch bragte tirsdag morgen.

”Vi er danske i Danmark for danskerne, så det gav god mening med et dansk navn, der peger hen imod det, vi arbejder hen imod, nemlig bæredygtigt byggeri,” siger adm. direktør Mette Qvist om dagens navneændring.

Navneændringen kommer i kølvandet af, at Forbrugerombudsmanden har indskærpet, at markedsføringsloven anser ejendomme og byggematerialer som almindelige produkter. 

Dokumentationskravene for at bruge betegnelsen bæredygtigt byggeri er strammet til. Udviklere risikerer derfor at blive politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at bryde markedsføringsloven ved at kalde deres byggeri for bæredygtigt, hvis ikke dokumentationen er i orden.

Kan man kalde sit byggeri bæredygtigt, når man har en DGNB-guld bæredygtighedscertificering fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri?

”Man kan kalde det bæredygtighedscertificeret Vi har som ambition og som mål at bygge bæredygtigt, men det er jo noget, vi rækker ud efter,” forklarer Mette Qvist.

Nogle af jeres kunder har skrevet, at de ”bygger bæredygtigt.” Det kan de blive politianmeldt for. Har I fortalt dem det?

”Vi holder nogle seancer, hvor vi underviser og fortæller. Vi har også sendt information ud til dem. Men der er jo jobskifter, så der kan nok ryge en finke af panden her og der, men vi hjælper på vej. Then we can only do so much, i forhold til, at vi har 700 medlemmer.”

Ugennemsigtighed

Når Rådet for Bæredygtigt Byggeri behandler ansøgninger om at opnå en bæredygtighedscertificering er der flere aspekter, som de kigger på. Det er en samlet vurdering, som Mette Qvist forklarer. Det er dog ikke muligt offentligt at se, hvordan kriterierne er vægtet af rådgiverne fra rådet. Det er kun muligt at se, hvilket mærkat projektet har fået. 

En ugennemsigtighed, som Mette Qvist håber, at branchen er klar til at fjerne.

”Der, hvor vi godt kunne tænke os at komme til i fremtiden, er, at de også viser, hvordan de har lavet LCA’en (livscyklusanalysen, red.) Hvordan kom de derhen? Hvilke virkemidler brugte de?,” siger Mette Qvist.

De krav kunne I vel bare sætte?

”Det handler om at få flere med. Det har vi prioriteret for rigtigt at få en bevægelse i gang, og nu sætter vi så ind på ambitionerne. Du kan sagtens sige, ”hvorfor har I ikke sat jer op på en eller anden bakketop og været et fyrtårn,” men så havde vi sørme ikke fået den bredde med, vi er lykkedes med nu,” siger Mette Qvist.

For få måneder siden lancerede organisationen endnu en udmærkelse til samlingen, nemlig DGNB-Planet, hvor det er et krav, at de bagvedliggende data bliver offentliggjort. Derudover må udledningen af CO2 ikke overstige 6,55 kg. pr. kvm om året. Et skridt på vejen, men Mette Qvist estimerer, at kun to projekter, som starter i år, forsøger at opnå den udmærkelse. Til sammenligning kræver bygningsreglementet, at udledningen skal være under 12 kg pr. kvm om året for nyt boligbyggeri over 1000 kvm.

Udover Planet findes kategorierne Sølv, Guld, Platin og Diamant. Mette Qvist medgiver, at det er muligt at blive DGNB-Diamant-bæredygtighedscertificeret, hvis ens samlede CO2-udledning er større end DGNB-Guld. Det skyldes, at det altid er en samlet vurdering, og for Diamant-mærkatet bliver den arkitektoniske værdi vægtet højere end den påvirkning, ejendommen har på klimaet.

Inflation

Med det nye bygningsreglement samt lovgivning på trapperne i EU, ser Mette Qvist et behov for at stramme kravene over tid til, hvordan man opnår DGNB-Guld – udover en generel klimabevidsthed.

”Guld i går er ikke guld i morgen,” forsikrer Mette Qvist.

Det betyder, at hvis man først har opnået DGNB-Guld, har man dem for altid. Dermed kan man stå i en situation, hvor to ejendomme har samme mærkat, men vurderingskriterierne har ændret sig over tid.

Kommer man ikke til at føle sig lidt snydt som investor, hvis du opnår et DGNB-Guld i f.eks. 2028, hvor kravene er strammere, men andre ejendomme fra 2020 også har DGNB-Guld, men opnået på et billigere grundlag?

”Hvis du har vundet et svømmemesterskab i 9. klasse, så kan vi jo ikke komme i 3.g og pille det fra dig,” siger Mette Qvist.

Antallet af klager om greenwashing generelt er stigende. Fra 16 nye sager i 2019 til 95 sager, der anmeldt til Forbrugerombudsmanden i 2022, skriver Børsen tirsdag. Med over en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning erkender Mette Qvist, at ejendoms- og byggebranchen har brugt ”lånte fjer, men det er slut nu.” Hun fortsætter:

”Jeg håber lidt, at der kommer kadence i markedet, så vi ikke går og slår på hinanden, men hjælper hinanden på vej med den kommunikation. Det er jo nyt for alle. Og heldigvis er branchen så godt i gang.”