Bygningsreglement sidestiller nyt med genbrug: "Kæmpebrøler"

Nye klimakrav forlanger, at udviklere skal kortlægge deres CO2-udledning fra vugge til grav. Genanvendte materialer udleder ifølge bygningsreglementet det samme som nye, hvilket vækker undren.
Projektet "Made In Lisbjerg" i udkanten af Aarhus er et projekterne, som i høj grad gør brug af genbrugsmaterialer fra nærområdet. Tegnestuen Lendager er med i projektet, som sidste år var blandt de nominerede til Årets Bæredygtighedspris, som Ejendomdanmark stod bag. | Foto: PR / Lendager Group
Projektet "Made In Lisbjerg" i udkanten af Aarhus er et projekterne, som i høj grad gør brug af genbrugsmaterialer fra nærområdet. Tegnestuen Lendager er med i projektet, som sidste år var blandt de nominerede til Årets Bæredygtighedspris, som Ejendomdanmark stod bag. | Foto: PR / Lendager Group

Med begyndelsen af året vågnede bygge- og ejendomsbranchen op til en ny virkelighed med krav om, at CO2-udledningen ikke må overstige 12 kg pr. kvm på nybyggerier over 1000 kvm. 

Men bygningsreglementet burde allerede blive revideret i sin første måned. Kravene er ”syreregn over sektoren,” skriver Børsen.

Kritikken går på, at nye materialer tæller det samme udledningsmæssigt som brugen af genbrugsmaterialer. Dermed bliver incitamentet til at købe og anvende genbrugsmaterialer forsvindende lille. Den spirerende branche for upcycling bliver stækket i sin spæde start.

“Det er en kæmpebrøler. På den her måde giver træ og genbrugsmaterialer ikke nogen bæredygtighedsmæssig fordel, og det er i hvert fald helt forkert at sige, at en ny stålbjælke har den samme klimabelastning som en genbrugt,” siger arkitekt Anders Lendager til Børsen med henvisning til klimabelastningen ved at udvinde, forarbejde og transportere metal. 

Bygningsreglementet er designet, så det over en årrække strammer grebet om den danske byggebranche, som er særligt energitung med en CO2-udledning i hvert fald over 30 pct. af den samlede.

Ni brancheorganisationer har allerede talt for, at lovkravene allerede bør nu strammes yderligere, hvilket EjendomsWatch tidligere har beskrevet.

Første gang, kravene strammes, er i 2025, hvor nybyggerier under 1000 kvm også skal have lavet en såkaldt livscyksusanalyse (LCA). I den anledning peger flere aktører på, at genbrugsmaterialer bør tælle mindre i klimabelastningen end nye materialer. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også