Jeg glæder mig i denne tid;
Nu falder julesneen hvid,
Så ved jeg, julen kommer.
Da Henrik Dahl i byen går,
Et rigtigt ønskejob, han får
I pensionsektorens lommer.

Jeg læste det forleden dag,
Det var vist nok i PKA,
Så Deas vel han glemmer.
De mister nu en kunde vaks,
Når forvaltning lig’ om straks
Til PKA hjemvender.

Mens ATP står skoleret;
Se Præstegaard i kjoledragt
Forsvare sig mod harme.
Hans sølvskab året åbnet har,
Og krisen milliarder ta’r,
Den har så lange arme.

Ja, Præstegaard, han står for skud,
Bo Foged, han blev skiftet ud,
Og mediefolk, de hvisker:
”Fik han mon et juli-gys?
Et forvarsel om julelys,
Og røde tal til vinter.”

Og Industri’ns Pension bedyr:
”Vi bygger mer’ i flere by’r!
Et nyt selskab vi stifter.”
Til Ej’ndomsWatch de sig betror;
”På ej’ndomsudvikling vi tror,
Derfor vi nu opruster.”

Og Danica vi vende må;
Ny asset manager de få,
Klaus Petersen fra Fokus.
Et jobtilbud, og han var solgt;
”Ansvar for Postby’n i min fold!”
En stilling så flot som lotus.

Men ikke en uge uden kritik,
Og bøvl i branchens slikbutik,
Hvor hurtige drenge nager.
I Jyderup – en ny bydel,
En udvikler med urent mel,
Og tre karantænesager.

Med de ord så står det klart,
At dette digt må ende snart,
Det varer ikke længe;
Fra Rådhusplads’ i København,
Til hver en vestjysk hjemstavn,
Lad dette budskab ringe:

Glædelig jul!