Brancheorganisation roser bæredygtighedscertificeringer

Ejendomdanmark har udarbejdet en ny undersøgelse, som viser, at certificeret byggeri både kan betale sig for ejerne og lejerne.
Ny analyse fra brancheorganisationen Ejendomdanmark viser, at certificerede kontorejendomme er til gavn for både lejer og ejer. På billedet er Morten Marott Larsen, underdirektør i Ejendomdanmark. | Foto: PR / Ejendomdanmark
Ny analyse fra brancheorganisationen Ejendomdanmark viser, at certificerede kontorejendomme er til gavn for både lejer og ejer. På billedet er Morten Marott Larsen, underdirektør i Ejendomdanmark. | Foto: PR / Ejendomdanmark

Antallet af bæredygtighedscertificerede bygninger stiger, og det er en god ting, for certificeringerne gavner både lejerne og ejerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Ejendomdanmark.

Brancheorganisationen har på baggrund af sin egen markedsstatistik specifikt undersøgt certificerede kontorejendomme.

"Danskerne bruger en stor del af deres liv på kontoret. Derfor er der en stor klimagevinst at hente, når flere af dem blive bæredygtige. Det er jo en bonus, at det også økonomisk kan betale sig at træffe det grønne valg," udtaler Morten Marott Larsen, underdirektør i Ejendomdanmark.

Ifølge brancheorganisationen har certificerede kontorejendomme i gennemsnit en leje på ca. 1500 kr. pr. kvm pr. år. Mens den for ikke-certificerede kontorejendomme er ca. 1200 kr. At der er forskel var også konklusionen i en undersøgelse fra CBRE tidligere i år.

"Det er i virkeligheden den helt rette vej at gå. For lejerne får moderne faciliteter i tillæg til lavere driftsomkostninger, og klimaet får et boost," lyder det fra Morten Marott Larsen i meddelelsen.

Underdirektøren påpeger samtidig, at "vi stadig er i den spæde begyndelse af den grønne omstilling," og at det for nu typisk er de mest attraktive ejendomme, som vælges til renovering med henblik på at få bæredygtighedscertificeringer.

Herhjemme i Danmark arbejder man primært med DGNB-certificeringen, men også Svanemærket, amerikanske Leed og Breeam fra Storbritannien.

Rådgivere tørster efter eksperter inden for bæredygtigt byggeri

Casa-topchef problematiserer certificeringer i bæredygtigt byggeri

Ny rapport: Bæredygtige ejendomme giver markant højere lejeindtægter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også