Casa slår konkurrenter og vinder militært udbud

Som et led i at modernisere militærets faciliteter, har Casa vundet et udbud på Dragonkasernen i Holstebro, der er 170 mio. kr. værd.
Det er kampvogne som denne, Casa skal bygge nye bygninger til i det militærudbud, entreprenøren har vundet. | Foto: Forsvaret
Det er kampvogne som denne, Casa skal bygge nye bygninger til i det militærudbud, entreprenøren har vundet. | Foto: Forsvaret

Casa har slået tre konkurrenter i et EU-udbud om at levere nye garagebygninger til Dragonregimentet i Holstebros kampvogne.

Det oplyser Horsens-entreprenøren i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at man har slået A. Enggaard, Jakobsen & Blindkilde og NCC i et EU-udbud.

Opgaven kommer som et led i en plan fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) om at modernisere Hærens mandskabs- og materielfaciliteter.

Hos Casa lægger adm. direktør Torben Modvig, der selv har en fortid som officer i Forsvaret, ikke skjul på, at han er glad for at vinde udbuddet.

"Det er et specielt projekt for mig, da Forsvaret har givet mig mange gode oplevelser og har været med til at forme mig som leder. Det er en vigtig opgave for os at være med til at styrke Danmarks panserregiment og forbedre vilkårene for mine tidligere kolleger," udtaler Torben Modvig i en pressemeddelelse.

En af de største moderniseringer

Ifølge udbudsmaterialet er det en opgave til 170 mio. kr. eksklusive moms, Casa har vundet.

Foruden byggeriet af fire nye garagebygninger dækker opgaven også over nedrivningen af 17 bygninger, 29.000 kvm belægning omkring bygninger, en parkeringsplads, sanering af en eksisterende miljøplads og etablering af en ny miljøplads.

Ifølge FES er der tale om et ganske stort projekt.

"Projektet på Dragonkasernen er et af de største delprojekter under Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter, og vi ser frem til det kommende samarbejde med Casa," lyder det far Christian Enemark, der er projektansvarlig hos FES.

Byggeriet påbegyndes i oktober, og de nye faciliteter ventes at kunne tages i brug i juni 2022.

Casa sætter konkurrenter til vægs: Skal opføre 132 studieboliger

Casa sælger projekt til over en milliard og varsler "markant bedre" årsresultat

Casa havde uændret bundlinje i første halvår – venter bedste årsresultat nogensinde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også