Casa havde uændret bundlinje i første halvår – venter bedste årsresultat nogensinde

Horsens-entreprenøren Casa har haft fremgang i bruttofortjenesten i første halvår på trods af et fald i omsætningen. Virksomheden har dog kurs mod en tangering af sidste års resultat – og endda en forbedring, mener adm. direktør.
"Vi er kommet virkelig stærkt igennem første halvår, fordi vi hurtigt har omstillet os og realiseret en række nye store projekter," udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa. | Foto: PR / Casa
"Vi er kommet virkelig stærkt igennem første halvår, fordi vi hurtigt har omstillet os og realiseret en række nye store projekter," udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa. | Foto: PR / Casa

Coronakrisen har ikke slået den jyske ejendomsudvikler og entreprenør Casa ud af kurs.

Det fremgår af regnskabstal for første halvår 2020, hvor selskabet lander et resultat på 53 mio. kr., hvilket er identisk med samme periode sidste år. Omsætningen faldt med godt 100 mio. kr. til 1,1 mia., men til gengæld steg bruttofortjenesten med 9 mio. til 159 mio. kr., og overskudsgraden steg fra 5,9 procent til 6,1 procent.

"Vi har lige som alle andre i byggebranchen mærket corona. Men vi er kommet virkelig stærkt igennem første halvår, fordi vi hurtigt har omstillet os og realiseret en række nye store projekter," udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i en pressemeddelelse.

"Casas byggepladser har fortsat driften med nye restriktioner såsom afstandskrav og digitale bygherremøder, og tilbage står, at ikke et eneste byggeprojekt er blevet forsinket. Vi har overholdt alle tidsplaner og leverancer, hvilket vi er enormt stolte af," fortsætter han.

Sidste år var i forvejen et rekordår for Casa, der i perioden 2013-2019 har løftet årsresultatet fra 24 mio. kr. til 130 mio. kr. Og med et solidt første halvår forventer direktøren nu det bedste resultat i 2020 i virksomheden 15 år lange historie.

"Vi har i første halvår vundet flere højtprofilerede projekter med en bæredygtig profil, så vi ser positivt på fremtiden. Den bæredygtige trend i byggeriet vil fortsætte, og det giver Casa vækstmuligheder," udtaler Torben Modvig.

Halvårsrapporten er ikke revideret.

Casa tonser frem: Højeste omsætning og bedste resultat i virksomhedens historie

Casa-topchef: "Vores mål er at være i top-3 inden for byggeentreprenører" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også