Casa sætter konkurrenter til vægs: Skal opføre 132 studieboliger

Casa trak sig sejrrigt ud af konkurrence med fire andre entreprenører, herunder NCC og MT Højgaard. På højkant var et byggeri af kollegie i Aarhus.
Illustration af projektet fra Casa, der skal stå færdigt i 2022. | Foto: Casa
Illustration af projektet fra Casa, der skal stå færdigt i 2022. | Foto: Casa

Det bliver Horsens-entreprenøren Casa, der – efter valg fra bygherren Forskningsfondens Ejendomsselskab (Feas) – skal omdanne patienthotellet på det tidligere kommunehospital i Aarhus til et kollegie med 132 studieboliger.

Det oplyser Casa i en pressemeddelelse, hvor direktør Torben Modvig sætter ord på glæden over at vinde opgaven.

"Vi er glade for, at Feas har valgt os til renoveringen af det tidligere Aarhus Kommunehospital. Vi har allerede oplevet en engageret bygherre, der er opsat på at skabe de bedste rammer for de studerende, der skal flytte ind i det nye kollegie," udtaler Torben Modvig i en pressemeddelelse.

Med ordren slår Casa fire entreprenørkonkurrenter: Færch & Co, Enemærke & Petersen, NCC og MT Højgaard, som alle bød ind, oplyser Casa.

Feas overtog det gamle hospital tilbage i 2019, og der er planer om, at de gamle bygninger også skal rumme undervisningslokaler, butikker, børnehave og erhverv. De nye studieboliger skal stå klar i 2022. Torben Lang, der er adm. direktør hos Feas, mener, at Casa var det bedste bud på funktionelle boliger.

"Vi skal skabe et optimalt studieliv, hvor gode funktionelle boliger med attraktive faciliteter er omdrejningspunktet for blivende fællesskaber, og der er vi sikre på, at valget af Casa er den helt rigtige beslutning," siger han i en pressemeddelelse.

Casa sælger projekt til over en milliard og varsler "markant bedre" årsresultat

Tre danske entreprenører skal dyste om statens gunst med storstilet byggeri i træ

Butikscentre må sænke værdien af ejendomme med over 300 mio. kr.

Pensionsinvestor har fokus på digitalisering i udbud: "Vi er en bygherre der stiller krav" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også