Ny kartelsag i byggeriet under opsejling

Seks virksomheder i nedrivningsbranchen er tiltalt for at koordinere deres tilbud på nedrivningsopgaver, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale Bagmandspolitiet, har rejst sagen, efter at styrelsen i 2016 politianmeldte virksomhederne på grund af mistanke om, at de lavede kartelaftaler.

Der er rejst tiltale mod virksomhederne for at have koordineret deres tilbud på flere entrepriser i perioden fra maj 2011 til oktober 2013. Entrepriserne var opgaver for både offentlige og private bygherrer.

Desuden er ledende medarbejdere fra alle seks virksomheder blevet tiltalt.

"Tilbudskoordinering er grov økonomisk kriminalitet, der sætter konkurrencen mellem tilbudsgiverne ud af kraft. Det kan give bygherrerne både dårligere og dyrere projekter," siger direktør Jakob Hald, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen foretog i efteråret 2015 uanmeldte kontrolbesøg hos en række af branchens virksomheder. I april året efter kom anmeldelsen til SØIK, der har stået for efterforskningen af sagen.

"Vi politianmeldte sagen, fordi der var mistanke om kartelvirksomhed. Nu vil vi afvente rettens vurdering," siger Jakob Hald.

Ifølge Konkurrence- og Forbugerstyrelsen kan aftaler, hvor virksomheder begrænser deres indbyrdes konkurrence have forskellig karakter.

Det handler i nogle tilfælde om at koordinere tilbud, men i andre tilfælde kan det også være at aftale priser, opdele markeder eller begrænse produktionen.

Kartelanklaget tagpapråd meldt til Bagmandspolitiet

Bygherrer må se kartelmager slippe for straf i 20 tilfælde af prisfusk

Kartelsigtet ærgrer sig over måske at have begået fejl

En håndværkerfortælling  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også