
Der skal bygges flere boliger på Søndre Havn i Køge, mener projektudvikleren Bonava, der netop har købt en byggegrund på godt 5650 kvm. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Bonava opfører i forvejen boliger på havnen, hvor man er i gang med at bygge to boligkarréer i samme område.
"Vi udvider nu vores i forvejen store satsning på Køge Kyst, hvor det er muligt at bo meget attraktivt til priser, der er noget lavere end i København. Med tre boligkarréer, der ligger i en samlet klynge, får vi perfekte muligheder for at arbejde med det, der er vores kendemærke, nemlig at udvikle det gode nabolag," siger Bonavas adm. direktør Torben Modvig i meddelelsen.
Bonava opfører nu næsten 18.000 kvm boliger eller mere end 10 pct. af boligerne i udviklingsområdet Køge Kyst, fremgår det.
Byggeriet af de nye projekt skal efter planen starte i slutningen af 2018 og forløbe over godt et år.
Køge vender ansigtet mod vandet