Logistikfond på 11 mia. kr. køber Køge-ejendom på 31.000 kvm

Logistikfond under NREP Logicenters køber distributionsejendom på 31.000 kvm i Køge. Investeringen ligger i linje med strategien, lyder det fra investeringschef.
Foto: PR
Foto: PR

Den nordiske udbyder af ejendomsfonde, NREP, har tilføjet endnu en investering til sin et år gamle fond med primært fokus på logistik-, detail- og boligejendomme, Nordic Strategies Fund II, oplyser NREP.

Der er tale om et 31.000 kvm stort distributionscenter ved Køge Havn, der har firmaet DKI Logistic som lejer og med en anvendelse til tredjepartslogistikservice.

"Ejendommen har en god beliggenhed ved havnen og stadig tæt på motorvejen og København. Det er på linje med vores strategi både at udvikle og opkøbe moderne velbeliggende logistikejendomme, og vi ser frem til yderligere at styrke vores position som en strategisk partner for logistikvirksomheder," siger Lars Hansen, investeringschef hos NREP Logicenters, i en meddelelse.

Købesummen fremgår ikke, men ejendommen består af både et distributionscenter, der er udbygget gradvis fra 1991 til 2015, og et helt nyt distributionscenter, der er opført i år.

Ifølge tingbogen blev ejendommen på den 90.000 kvm store grund handlet for 35 mio. kr. tilbage i 2011, men ifølge 2016-regnskabet for det selskab, der ejer ejendommen, er den bogførte værdi 148 mio. kr.

Indtil 1. maj var ejendommen ejet med 50 pct. af DKI Logistics bestyrelsesformand Preben Borregaard sammen med en anden investor. Begge har solgt deres aktier i selskabet til NREP, der herefter har gennemført en navneændring fra DKI Invest til Distreal DSF II Køge.

"Transaktionen tillader DKI Logistic yderligere at ekspandere vores aktiviteter i Greater Copenhagen-området," siger Preben Borregaard i meddelelsen med henvisning til område, der består af det storkøbenhavnske område, Sjælland, Lolland-Falster samt Sydsverige.

NREP Nordic Strategies Fund II har en investeringskapacitet på over 1,5 mia. euro (ca. 11 mia. kr.), fremgår det.

NREP gafler kommerciel direktør til logistiksatsning

Lolland-Falster går efter en førerposition i Greater Copenhagen-samarbejdet

NREP lover tocifret afkast på ny logistikfond på 8 mia. kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også