Familiefirma køber grund for 61,9 mio. kr. og drosler ned i Hillerød

Med plan om en fabrik på godt 20.000 kvm og 250 ansatte er den familieejede Hillerød-virksomhed Foss på vej til Frederikssund.
Deltakvarteret i Vinge ved Frederikssund, hvor der bygges boliger. Nu kommer der erhvervsbyggeri i den nordlige del. | Foto: Frederikssund Kommune
Deltakvarteret i Vinge ved Frederikssund, hvor der bygges boliger. Nu kommer der erhvervsbyggeri i den nordlige del. | Foto: Frederikssund Kommune

Et erhvervsareal på 15 hektar i Vinge ved Frederikssund er blevet betinget solgt til teknologivirksomheden Foss, der vil opføre en fabrik, oplyser den nuværende grundejer, Frederikssund Kommune.

Prisen på 61,9 mio. kr. er betinget af, at kommunen udarbejder en lokalplan for området, hvor der påtænkes opført en fabrik på godt 20.000 kvm efter alle bæredygtige standarder.

”Vi står i den lykkelige situation, at forretningen vokser – endda ret betydeligt. Det har medført de naturlige og glædelige konsekvenser, at vores nuværende produktionsfaciliteter ikke længere kan følge med udviklingen og efterspørgslen. På den baggrund har vi i noget tid forberedt og arbejdet med mulighederne for at opføre nye, moderne og bæredygtige produktionsfaciliteter til at erstatte vores nuværende i Hillerød,” udtaler Kim Vejlby Hansen, adm. direktør i Foss, der tilføjer, at det har været et krav, at en kommende fabrik skulle ligge tættest muligt på de nuværende rammer på Nils Foss Allé i Hillerød.

Frederikssunds borgmester, Tina Tving Stauning (S), er selvsagt glad for at få en ny virksomhed til kommunen:

”Foss er den helt rigtige virksomhed at få til Vinge. Med Foss’ højteknologiske produktion, der er med til at sikre optimal udnyttelse af fødevarer, passer virksomhedens profil helt ind i Vinges vision og ambition om at være en bæredygtig by.”

Foss forventer at påbegynde opførelsen hurtigst muligt, således at den nye fabrik kan være klar i 2025. Til den tid vil den erstatte de nuværende produktionsfaciliteter i Hillerød.

Ikano går tungt ind i Nordsjælland med mål om 1500 boliger

Tre investorer køber grunde til flere end 200 nye boliger i Nordsjælland

Ny togforbindelse giver investorinteresse for udskældt byudviklingsprojekt i Nordsjælland

25.000 kvm boligområde ved Frederikssund sendes i nyt udbud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også