25.000 kvm boligområde ved Frederikssund sendes i nyt udbud

200 almene boliger er på vej til byudviklingsområdet Vinge. Nu udbydes storparceller til yderligere nybyggeri.
Glimt af boligområdet Vinge ved Frederikssund. Øverst til venstre kan skimtes S-togbanen, der forsyner området med en station senere i år. | Foto: PR / Nordicals
Glimt af boligområdet Vinge ved Frederikssund. Øverst til venstre kan skimtes S-togbanen, der forsyner området med en station senere i år. | Foto: PR / Nordicals

Efter en række bump på vejen er byudviklingsområdet Vinge ved Frederikssund atter på vej mod at blive et fremtidigt bosætningsområde i Nordsjælland.

Således udbyder Frederikssund Kommune nu tre storparceller på i alt 25.000 kvm, hvorpå der kan opføres tæt-lav bebyggelse, mens der kan opføres etagebyggeri i to delområder. Det kommende byggeri skal være DNGB-certificeret.

"Nu giver vi mulighed for at flere kan være med til at udvikle nye boligområder i Vinge. Der er tale om meget attraktive parceller, hvor kommende beboere vil bo meget tæt på den nye station og alligevel midt i naturen med Tvinsmosen, deltaet og det tilhørende dyreliv lige uden for døren," siger borgmester John Schmidt Andersen (V) i en pressemeddelelse, der udtrykker forventning om at få lokalplan vedtaget lige efter sommerferien.

Lokalplanen for området vil give mulighed for at opføre en blandet boligbebyggelse i to til fem etager med mulighed for fælleshus, fremgår det.

Den skal desuden sikre, at bebyggelsen bliver udformet under hensyntagen til den nærliggende Tvinsmose, den omgivende natur såvel som tilstødende bebyggelse og det kommende centrale byområde i Vinge.

For nylig har kommunen aftalt med det lokale boligselskab Rosenvænget, at det sammen med Domea opfører 200 almene boliger, og samtidig færdiggøres områdets nye S-togsstation senere i år til gavn for investorinteressen.

Også en magasinbygning opføres i området til arkivalier fra Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.

De tre storparceller, som Nordical er mægler på, er delt op i:

  • Delområde A: 5619 kvm
  • Delområde B1/B2: 12.326 kvm
  • Delområde B3: 8018 kvm

En nærmere beskrivelse af projektet kan ses via dette link.

Byplanlægger forsvarer udskældt Vinge-projekt ved Frederikssund

Storstilet byprojekt i Frederikssund mister projektchef

Almene boliger og parcelhuse skal redde byprojekt i Frederikssund

Storstilet byudviklingsprojekt i Frederikssund skudt til hjørne – igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også