Ikano går tungt ind i Nordsjælland med mål om 1500 boliger

Bydelen Vinge ved Frederikssund henter en yderligere investor ind, som overtager projekt fra udvikler.
Deltakvarteret i Vinge ved Frederikssund, som får følgeskab af hundredevis af boliger, som Ikano Bolig står bag. | Foto: Frederikssund Kommune
Deltakvarteret i Vinge ved Frederikssund, som får følgeskab af hundredevis af boliger, som Ikano Bolig står bag. | Foto: Frederikssund Kommune

Svenske Ikano Bolig satser stort på bydelen Vinge ved Frederikssund, hvor man går efter at etablere op til 1500 boliger, oplyser Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Det sker ved at overtage et byudviklingsprojekt fra udvikleren Green Islands.

Arealet, som Ikano Bolig vil bygge på, er et 72 hektar stort område ved Tvinsmosegård, nord for det eksisterende Deltakvarter, der med sine 79 boliger er Vinges første nye bebyggelse.

"Gennem de næste år planlægger vi at bygge omkring 1500 boliger i området med et væld af forskellige boligtyper, størrelser og former, så området bliver så mangfoldigt som muligt. Ikano Bolig har siden 2017 arbejdet for, at det skal blive økonomisk muligt for endnu flere danskere at flytte ind i attraktive boligområder," udtaler René Brandt, adm. direktør i Ikano Bolig.

"I forhold til processen, så er alle aftaler underskrevet, og vi forventer, at købet bliver tinglyst snarest. Herefter kan vi komme rigtigt i gang med udfolde vores planer for Vinge," fortsætter han.

Det svenske selskab kom i 2017 til Danmark og er i gang med boligbyggerier i Greve og Hillerød.

Frederikssund Kommunes nye borgmester, Tina Tving Stauning (S), glæder sig over at kunne byde endnu en interesseret investor velkommen.

"Jeg er meget glad for, at vi nu kan sige velkommen til Ikano Bolig i Vinge. De har vist interesse for at udvikle et større boligområde over en årrække, så vi kan se frem til et langvarigt samarbejde, der forhåbentlig vil resultere i mange spændende nye boliger i Vinge", udtaler hun og fremhæver, at "Ikano Bolig passer rigtig godt til Vinge" med sit fokus på fællesskab og samvær mellem naboer.

Nyt terræn: Udvikler udvider og investerer i trecifret antal lejeboliger

Bonava sælger sin portefølje af grunde i Danmark for 400 mio. kr.

Ikano vil transformere industriområde til boliger

Ikea-boliger rykker ind i Danmark med første grundkøb: "Vi har fuld fart på" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også