Bedaget Esbjerg-center i snarligt salg – skal erstattes af boliger og nye butikker

Investor med boligplaner er tæt på at sikre sig en større grund ved Esbjerg, hvor byens ældste center er placeret. Blandt sælgerne er Coop.
Det 44 år gamle Sædding Centret ligger ud til Tarphagevej lige nordvest for det centrale Esbjerg. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Det 44 år gamle Sædding Centret ligger ud til Tarphagevej lige nordvest for det centrale Esbjerg. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Der er noget i gære omkring Sædding Centret. Esbjergs ældste indkøbscenter er således på vej på nye hænder, der vil udvikle boliger og fortsat have butikscenter på den 42.000 kvm store grund. Det skriver Jydskevestkysten.

Sædding Centret ejes i dag primært af Coop samt selskabet Bangs Gård. Ifølge Mads Dam Jensen, adm. direktør hos sidstnævnte, er man så langt i forhandlingerne med en udenbys investor, at en handel kan være på plads "i første halvår af næste år," hvorefter byggeriet forventes at kunne indledes ultimo 2023 eller primo 2024.

"Det vil jo tage noget tid, før der er lavet en ny lokalplan, ligesom jeg også går ud fra, at borgerne skal inddrages via et eller flere borgermøder," lyder det fra Mads Dam Jensen.

For tre år siden kunne Bangs Gård konkludere, at en omfattende renovering af det nedslidte center fra 1977, der har kæmpet med høj tomgang, ville kræve større omkostninger end at rive ned og bygge nyt.

Renteswaps slår bunden ud af familieejet ejendomsselskab – nu sættes det til salg 

Ledige lejemål driller Lars Thylander: "Shoppingcentre har det svært"

Storcenter udskyder opkrævningen af husleje

Medie: Nyt indkøbscenter i Esbjerg sat til salg for en milliard kroner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også