Bach Gruppen vil dække en del af regningen for kommunes udgifter i svindelsag

Entreprenøren Bach Gruppen indviliger i at betale en del af de 500.000 kr., som Københavns Kommune har brugt for rådgivning på det omdiskuterede byggeri af højhuset Bryggens Bastion i København.
Der blev fundet genbrugsbeton i fundamentet til det 86 meter høje højhus Bryggens Bastion. Byggeriet er stoppet for nu. | Foto: PR / Bach Gruppen
Der blev fundet genbrugsbeton i fundamentet til det 86 meter høje højhus Bryggens Bastion. Byggeriet er stoppet for nu. | Foto: PR / Bach Gruppen

Københavns Kommune kommer ikke til at stå alene med regningen på 500.000 kr., som kommunen har betalt for rådgivning og en undersøgelse af betonen på højhusbyggeriet Bryggens Bastion, der er stoppet.

Det slår topchef hos entreprenøren Bach Gruppen Lene Christensen fast i et brev til teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune, skriver Licitationen.

"I forbindelse med betonsagen har Københavns Kommune påtaget sig ekstra omkostninger til rådgivere, og vi har grundlæggende den holdning, at andre ikke skal betale for, at vi har været ofre for svindel," skriver Lene Christensen i brevet til Rikke Sønderriis, der er områdechef i teknik- og miljøforvaltningen.

Dermed henviser topchefen til de verserende svindelsager hos Bach Gruppen, hvor byggevirksomheden har meldt flere tidligere ansatte til politiet.

Svindlen går på flere ting. Men dele handler om, at ansatte har solgt ud af materialer, hvilket har betydet, at betonen til byggeriet af Bryggens Bastion ikke var det, man troede, det var. Der blev bl.a. fundet genbrugsbeton i fundamentet til Bryggens Bastion.

Lene Christensen lægger dog ikke op til, at Bach Gruppen æder hele regningen for rådgivning, men foreslår at der bliver indgået et forlig. Det er Cowi, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet, der står bag de nye undersøgelser.

Bach Gruppen taler for første gang ud om betonskandale og mediestorm 

Skandaleramt entreprenør ramt af endnu en sag om muligt svindel

Bach Gruppen vil forstærke fundament under skandaleramt byggeri

Bach Gruppens datterselskab nedlægger betonværk 

Milliardæren der blev ramt af betonsvindel i egne rækker 

Bach Gruppens betonfirma fik frataget certifikat i 2015 

Politiker vil granske Bach Gruppens arbejde for Københavns Kommune

Nye boreprøver blotlægger problemer med Bach Gruppens højhusbyggeri på Amager

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også