Casa vinder rådhusprojekt i Høje Taastrup

Rådhuset skal opføres i den nye bydel Høje Taastrup C, der er under udvikling, og skal både indeholde klassiske funktioner for et rådhus samt offentlige tilgængelige arealer i form af en udsigtslounge og taglandskab.
Det nye rådhus i Høje-Taastrup opføres i otte etager og med tagterrasse. | Foto: PR / Casa / PLH Arkitekter
Det nye rådhus i Høje-Taastrup opføres i otte etager og med tagterrasse. | Foto: PR / Casa / PLH Arkitekter

Entreprenørselskabet Casa kommer til at stå for byggeriet af Høje Taastrups nye rådhus, der skal være et vartegn i den nye bydel Høje Taastrup C.

Det oplyser Casa i en pressemeddelelse.

PLH Arkitekter blev i slutningen af 2018 valgt til at tegne det nye rådhus, som skal opføres som et tårn i den kommende bypark i Høje Taastrup C. Parken får placering mellem storcentret City2 og de nybyggede boliger i bydelen.

"Vi glæder os til at se det nye rådhus skyde op, for det skal både være en moderne og velfungerende arbejdsplads, et imødekommende og interessant hus for borgerne og et markant vartegn for hele Høje Taastrup C," udtaler Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune, i meddelelsen.

Projekteringen af byggeriet er gået i gang, og byggestart forventes i starten af 2021.

Rådhuset skal opføres i otte etager og med tagterrasse. I rådhusets stueetaqge skal byrådssalen samt borgerrettede funktioner som Jobcenter placeres. Første sal bliver mødecenter, mens de næste seks etager skal bestå af arbejdsområder.

På ottende etage skal der være kantine, møde- og undervisningslokaler, udsigtslounge og udgang til et offentligt tilgængeligt taglandskab.

"Høje Taastrups rådhus skal opfylde mange funktioner for både medarbejdere og borgere, og kravene til byggeriet er derfor store. Casas erfaring med de mere komplekse kontorbyggerier har gjort det muligt for os at komme med et skarpt tilbud," udtaler Torben Modvig, adm. direktør for Casa, i meddelelsen.

Borgmester i Høje-Taastrup: Samarbejder med private får tingene til at ske

PLH Arkitekter vinder vartegn i Høje Taastrup

Ny bydel i Høje Taastrup når milepæl: Sælger de første byggegrunde

Rådhus-konkurrence giver arkitekter blod på tanden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også