Lokal ejendomsmatador får kritik af ombygning af bevaringsværdigt palæ

Skansepalæet i Aarhus er ifølge Aarhus Kommune ombygget i strid med godkendelsen.
Det bevaringsværdige Skansepalæet på Strandvejen i Aarhus, som det så ud før renoveringen. | Foto: Google Maps.
Det bevaringsværdige Skansepalæet på Strandvejen i Aarhus, som det så ud før renoveringen. | Foto: Google Maps.

Aarhus Kommune er ikke tilfreds med Aktieselskabet CBH's ombygning af det bevaringsværdige Skansepalæet i Aarhus, der for nylig fik fjernet stilladset.

Det skriver JP Aarhus.

Udmeldingen kommer, efter flere beboere i nabolaget har kritiseret ombygningen, der omfattede etablering af lejligheder under taget, for ikke at leve op til visualiseringen fra 2015 ved blandt andet tilsyneladende at have fået større altaner i tagetagen.

"Ombygningen holder sig ikke inden for de facadevisualiseringer, som politikerne godkendte på basis af. Og vi mener, det er i strid med den godkendelse, bygherren har fået. Derfor er vi nødt til at forholde os til, om det skal rettes op eller kan godkendes," siger Torben Simonsen, kontorchef i Byggeri i Aarhus Kommune, til avisen. Han fortæller, at afdelingen kun var bekendt med, at nedløbsrørene ikke lever op til godkendelsen, hvilket udløser et påbud.

Per Lilholt, direktør i Aktieselskabet CBH er ikke enig i kritikken.

"Jeg synes, at den på alle væsentlige områder lever op til det aftalte, og vi er stolte af den omfattende opgradering af ejendommen, vi har foretaget," siger han til JP Aarhus.

Aktieselskabet CBH, der ifølge seneste regnskab ejer investeringsejendomme for over 500 mio. kr. og finansielle aktiver for næsten samme beløb, er kontrolleret af den lokale ejendomsinvestor Claus Hommelhoff, der også er medejer af mæglerkæden Nordicals.

Udviklere og investorer tror på revitaliseret Gellerup trods træg udlejning

Privat investorkreds køber cityejendom i Aarhus

Casa skal renovere 232 boliger i Aarhus

Kritik fra borgere skærer toppen af boligbyggeri

Formuerådgiveren der lod sig lokke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også