Kritik fra borgere skærer toppen af boligbyggeri

Byggeriet af 400 boliger ved Helsingør bliver skåret til i højden, efter flere borgere forholdt sig kritisk til projektet under den offentlige høring.
Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup.
Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup.

Boligbyggeriet langs Kelleris Hegn ved Helsingør bliver skåret i højden, efter byggeriet har fået kritik af borgerne i høringsfasen. Flere borgere har udtrykt ønske om, at kommunen helt skrotter byggeplanerne.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Som svar på kritikken er Helsingør Kommune klar med et forslag til en tilrettet lokalplan, som politikerne skal tage stilling til i de kommende uger. Her fremgår det, at byggeriet nu maksimalt må være to etager højt, mens boligerne på nogle steder kun må være én etage.

Det oprindelige forslag indeholdt 400 huse, der kunne opføres i to etager med udnyttet tagetage med en højde på op til 10 meter. Enkelte bygninger kunne blive op til tre etager med udnyttet tagetage og en maksimal højde på 13 meter, fremgår det.

Det er projektselskabet Kelleris, der er bygherre på projektet.

Jesper Favre-Bulle Malling Petersen er direktør i Projektselskabet Kelleris og kontrollerer selskabet sammen med Thomas Favre-Bulle Malling.

Lokalplan for 400 boliger nær Helsingør klar til godkendelse

Byråd siger god for byggeri af 400 boliger

Kinesisk firma vil bygge tunnel mellem Danmark og Sverige

Tidligere Nordicom-topchef sælger ud i Helsingør for et tocifret millionbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også