Sjællandsk outlet vil bygge ud med 7500 kvm

Ringsted Outlet, der er ejet af Capman og Agat Ejendomme, vil udvide, så centrets fremtidige størrelse udgør over 21.000 kvm. Med udvidelsen kommer flere butikker, restauranter og et nyt parkeringshus med plads til 828 biler.
Ringsted Outlet. | Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen
Ringsted Outlet. | Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen

Ringsted Outlet vil udvide det eksisterende center med 7500 kvm, der skal gøre plads til flere butikker og restauranter i det næsten fuldt udlejede butikscenter. Med udvidelsen åbnes også for muligheden for at et nyt parkeringshus med plads til 828 biler.

Det viser lokalplansforslaget fra Ringsted Outlet, som blev sendt i otte ugers høring 29. april.

"Med den ønskede udvidelse kan vi øge vores antal af butikker fra 50 til 75 og tilbyde et større udvalg af restauranter. Det bringer os op på en størrelse på omkring 20.000 kvadratmeter, og det er en perfekt størrelse for et outlet," siger Jeanette Jussing Amdal, centermanager for Ringsted Outlet, til mediet SN.dk.

Udvidelsen på 7500 kvm giver foruden nye butikker og restauranter mulighed for udvidelse til administrations- og servicefunktioner samt opførelse ad et parkeringshus, fremgår det af lokalplansforslaget.

Outletcentret vil udlægge et areal til 397 parkeringspladser på terræn samt et parkeringshus med plads til 828 biler, hvilket giver samlet 1225 parkeringspladser inklusive handicapparkeringspladser og parkeringspladser til elbiler.

Restauration og kontorer udgør ca. 800 kvm af udvidelsen. Parkeringshuset have en højde på maksimalt 20 meter eller 6 etager.

Ringsted Outlet består i dag af 49 butikker, 2 restauranter samt outlettetscenterkontor. Butikscentret et bygget op som et gågademiljø med centergade, butikker og et torv.

I dag findes der to parkeringsområder med plads til 872 biler, oplyser Ringsted Outlet i lokalplansforlaget.

Outlettet er ejet ligeligt af finske Capman og danske Agat Ejendomme, der netop har skiftet navn fra TK Development.

Parken-formand: Færdiggørelse af outletcenter i 2019 bliver en bonus

Ejendomsinvestor kæmper for at skaffe lejere til nyt outlet-center til 900 mio. kr.

Klæder skaber vækst hos sjællandsk outlet-center

Danskere tager outlet-centre til sig  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også