EjendomsWatch

Parken-formand: Færdiggørelse af outletcenter i 2019 bliver en bonus

Det såkaldte Billund Designer Outlet indgår ikke i koncernens forventninger til 2019, da det er svært at sige, hvornår det bliver til noget, siger bestyrelsesformand.

Bo Rygaard, bestyrelsesformand i Parken. | Foto: Ritzau Scanpix/Daniel Hjorth.

Hvis Parken i indeværende år bliver færdig med etableringen af sit outletcenter i Billund, kommer det til at være en bonus, der skal indregnes i koncernens 2019-prognose. 

Det hænger sammen med, at en færdiggørelse af centret i 2019 ikke indgår som en del af årets forventninger, fortæller Bo Rygaard, der er bestyrelsesformand i Parken. 

"Outletcentret indgår ikke i vores forventninger til 2019. Og det gør det ikke, fordi det er meget svært at sige, hvornår det timingsmæssigt bliver til noget. Men skulle det stå færdigt i 2019, så er det klart, at det vil være en upside i forhold til vores nuværende forventninger," siger Bo Rygaard.

For indeværende år venter Parken at realisere et resultat før skat på mellem 45 og 60 mio. kr., samtidig med at omsætningen ses lande på mellem 800 og 850 mio. kr. 

Prognosen er blandt andet baseret på en forventning om, at koncernens fodboldhold, FC København, deltager i gruppespillet i Europa League. 

Adspurgt hvorfor koncernen ikke budgetterer efter deltagelse i den mere prestigefyldte turnering Champions League, svarer Bo Rygaard, at Parken som udgangspunkt har en lidt forsigtig tilgang til tingene.

"Vi mener, at det er en balanceret, men også en forsigtig vurdering fra vores side. Den mere optimistiske ville nok sige, at vi lige nu ligger nummer et i Superligaen, og vi tror, vi kan blive ved med det og vinde det danske mesterskab og den direkte mulighed for at komme i gruppespillet i Champions League. Men det budgetterer vi aldrig med. Vi tager det både som en sportslig og finansiel upside," siger Bo Rygaard.

Det såkaldte Billund Designer Outlet kan polstre Parkens 2019-prognose. | Foto: PR.
Det såkaldte Billund Designer Outlet kan polstre Parkens 2019-prognose. | Foto: PR.
 

Mens Parken sidste år foretog et stort frasalg med afhændelsen af Fitness DK, så ligger det ikke i kortene, at koncernen i dette år skal skille sig af med yderligere aktiviteter.

"Tværtimod har vi meget stor fokus på at videreudvikle det, vi har i forvejen. Og det er eksempelvis Lalandia med to store projekter, som er oppe i den tunge ende af investeringer," siger Bo Rygaard. 

De to projekter vedrører etableringen af nye Lalandia-centre i Motala i Sverige og i Søndervig på den jyske vestkyst.

EjendomsWatch skrev i november 2018, at at udlejningen i det nye Billund Designer Outlet stod stille, selvom den oprindelige plan var, at centret skulle være fuldt udlejet inden udgangen af 2018.

Medie: Udenlandske investorer vil købe Parken og frasælge Lalandia 

Parken sætter gang i svensk Lalandia til 1,2 mia. kr.

Ejendomsinvestor kæmper for at skaffe lejere til nyt outlet-center til 900 mio. kr.

Udlejningen står stille i nyt Billund-outlet

Nyt Billund-outlet klar med mål: Halvdelen skal være udlejet i år 

Mere fra EjendomsWatch

Amerikansk investor køber Coop-butikker for 300 mio. kr.

11 supermarkeder på i alt 13.100 kvm har skiftet hænder i en sale & leaseback-aftale mellem Coop Danmark og amerikanske W.P. Carey. "Norden fortsætter med at være et nøglemarked for W.P. Carey," udtaler amerikanerne, der ser handlen som starten på et langsigtet partnerskab.

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

På dagens liste er en større trecifret millionhandel faldet på plads mellem amerikanske Hines og svenske Bonava. De i alt 21 transaktioner rummer også bl.a. Jeudan, ATP Ejendomme, Aldi og Rema 1000. Oversigten bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier