Sundhedsministeriet sætter milliardprojekt under skærpet tilsyn

Rigshospitalet er på nuværende tidspunkt et år forsinket i forhold til de oprindelige forventninger. Projektet er blevet ramt af endnu en vandskade, der kan føre til, at både økonomien og tidsplanen skrider. (Opdateret.)
Byggeriet af en ny nordfløj på Rigshospitalet i København er ramt af endnu en vandskade og kan blive forsinket yderligere. | Foto: PR.
Byggeriet af en ny nordfløj på Rigshospitalet i København er ramt af endnu en vandskade og kan blive forsinket yderligere. | Foto: PR.

(Artikel opdateret 23. januar med yderligere oplysninger.)

Sundhedsministeriet har sat etableringen af en ny nordfløj på Rigshospitalet i København under skærpet tilsyn, fordi det vurderes, at der er øget risiko for, at projektet både bliver dyrere og senere færdigt end planlagt.

Det sker, efter byggeriet, der har haft NCC som entreprenør på råhusentreprisen, er blevet ramt af sin tredje vandskade. Byggeriet har en totalramme på knap 1,9 mia. kr., men risikerer nu at blive markant dyrere.

Det skriver Berlingske.

"Man må sige, at det er en meget svær proces at få bygget nordfløjen. I denne type sager går der en del tid med at skændes om, hvis skyld det er, og jeg er overrasket over, at der opstår så mange problemer," siger Leila Linden (S), formand for den politiske følgegruppe til projektet, til avisen.

Den nye vandskade skyldes ifølge Region Hovedstaden, der er bygherre på projektet, at en entreprenør under en trykafprøvning havde "fyldt vand på systemet uden at sikre sig, at installationerne var tætte", skriver Berlingske.

De to tidligere vandskader skyldtes voldsom sommerregn og utætheder i bl.a. tagbelægningen.

Region Hovedstaden oplyser, at der kører en forsikringssag, og at udbedringen er iværksat.

NCC har desuden anlagt voldgiftssag mod regionen, hvilket Sundhedsministeriet har skønnet i værste fald kan føre til, at Region Hovedstaden i værste fald må betale en ekstraregning på 100-200 mio. kr.

Forventningerne er, at patienterne kan flytte ind i den nye bygning, der skal rumme over 200 senge og 33 operationsstuer, sidst på året, hvilket allerede er et år senere end først forventet, skriver Berlingske.

Hos NCC er man en smule træt af at blive sat i forbindelse med de senest opståede problemer:

"Vi har afleveret vores del af projektet i juni 2017, og det var en fagentreprise på råhus-delen. Foruden os har der været 6-7 andre fagentreprenører tilknyttet Region Hovedstadens sygehusprojekt på Riget," siger Lars Scheibel, sektionsdirektør i NCC, til EjendomsWatch.

Hospitaler skal renoveres for syv milliarder

Utæt tag truer hospitalsbyggeri i København 

NCC vinder kontrakt på 140 mio. kr. på supersygehus

NCC-datterselskab vinder universitetsprojekt i Esbjerg

NCC sælger for 175 mio. kr. til Pensiondanmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også