EDC Poul Erik Bech gafler ny salgsdirektør hos Home

Ejendomsmæglerkæden EDC Poul Erik Bech opruster sin afdeling for projektsalg og -udlejning. Det sker gennem ansættelsen af Stine Krall Lorenzen som ny salgsdirektør, oplyser mæglerkæden.
Hun kommer fra en stilling som projektchef gennem 13 år hos Home-mægleren Bjerregaard & Co. i København, fremgår det.
"Vi er involveret i mange aktuelle nybyggerier – både som rådgivere og som mæglere for seriesalg og volumenudlejninger. Vi er rigtig stærke på udlejningsmarkedet, men vi ser et stort potentiale i at servicere flere projektudviklere med salg af ejerlejligheder," siger Kenneth Nielsen, projektdirektør hos EDC Poul Erik Bech, i meddelelsen.
Som ny mægler er desuden ansat Mette Moldt Mathiesen, der har erfaring som projektmægler i Home og tidligere har været i Danbolig, fremgår det.
Mæglerkæde opruster med partnere på Sjælland
Ny EDC-partner håber at store investorer vil vælge ham til