Mæglerkæde opruster med partnere på Sjælland

Det positive marked får EDC Erhverv Poul Erik Bech til at optage to nye partnere. Regionsdirektør melder om særligt stor efterspørgsel på en bestemt ejendomstype.
Det samlede mæglerteam i Region Sjælland hos EDC Erhverv Poul Erik Bech. | Foto: PR
Det samlede mæglerteam i Region Sjælland hos EDC Erhverv Poul Erik Bech. | Foto: PR

Der er kommet gang i ejendomsmarkedet mellem København og Storebælt. Det har fået EDC Erhverv Poul Erik Bech til at opruste med partnerne Brian Skov Andersen i Køge og Thomas Hansen på Vestsjælland, lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge John Borrisholt, regionsdirektør på Sjælland for EDC Erhverv Poul Erik Bech, er det en del af strategien at have lokale partnere i de sjællandske byer. Han melder samtidig om efterspørgsel på sjællandske investeringsejendomme hos investorerne.

"Vi mærker særligt en stor efterspørgsel på boligudlejningsejendomme, hvilket er logisk, da der ingen tomgang er i de større byer — ifølge vores køber-/lejerkartotek pr. 1. januar 2018 søger hele 342 investorer faktisk boligudlejningsejendomme i Region Sjælland. Det er en region i vækst, og derfor er det positivt, at vi nu har styrket vores lokale centre, så vi fremtidigt kan servicere erhvervskunderne i hhv. Køge og på Vestsjælland," siger John Borrisholt i meddelelsen.

Brian Skov Andersen startede afdelingen i Køge op i maj 2017. Han har en finansiel baggrund med 12 år i Nykredit. Thomas Hansen er indtrådt som partner i erhvervscentret i Slagelse efter knap et års ansættelse og har tidligere været leder af Home-kædens afdeling i Korsør i 11 år.

Familiefond investerer i boliger til hr. og fru Danmark

152 nye billige boliger på vej i Ringsted

Ny EDC-partner håber at store investorer vil vælge ham til

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu