Ejendomstorvet.dk indgår samarbejde med mediehus

Ejendomstorvet.dk vil bruge det strategiske samarbejde til at udbygge Ejendomstorvet.dk's position som landets største portal for erhvervslokaler, lyder det fra den adm. direktør.
Foto: /ritzau/Per Folkver
Foto: /ritzau/Per Folkver

Berlingske Media og Ejendomstorvet.dk etablerer et strategisk samarbejde, skriver portalen for erhvervslokaler i en pressemeddelelse.

"Med partnerskabet styrker Ejendomstorvet.dk og Berlingske Media hinanden i det, som vi hver især gør bedst. Ejendomstorvet.dk får adgang til bred eksponering på tværs af platformene i en af landets største medievirksomheder. Det betyder, at Ejendomstorvet.dk som markedsleder bliver markant mere synlig og skaffer mere relevant trafik til vores medlemmer og annoncører i fremtiden," siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk, i meddelelsen.

De forskellige nyhedssider eller platforme under Berlingske Media har samlet over 3,2 mio. brugere. Målet med samarbejdet er, at det tal kan løftes via samarbejdet.

"Markedet for erhvervslejemål og investeringsejendomme er meget nichepræget, og det giver ofte for eksempel erhvervsmæglere og ejendomsselskaber store udfordringer med at ramme de potentielle lejere og investorer helt præcist med annoncer, men nu kan vi tilbyde en langt mere målrettet annoncering," siger Kenneth Madsen, salgsdirektør i Berlingske Media, i meddelelsen.

Berlingske Media udgiver blandt andet Berlingske, BT, Metroxpress og Weekendavisen med tilhørende nyhedssider online.

Dataene hos Ejendomstorvet.dk kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. I 2016 formidlede Ejendomstorvet.dk salg og lejeaftaler for en værdi af næsten 12 mia. kr.

Ejendomsportal lancerer kontorsatsning

Ejendomsportal formidler erhvervslejemål for et tocifret milliardbeløb

Københavns kontormarked opsuger statens udflytninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også