Ejendomsportal formidler erhvervslejemål for et tocifret milliardbeløb

Erhvervsmæglerbasen Ejendomstorvet.dk formidlede sidste år handler og lejeaftaler til en værdi af godt 11 mia. kr. Senest har portalen tiltrukket flere store ejendomsselskaber.
Mikkel Søby, formand for Ejendomstorvet.dk | Foto: Presse
Mikkel Søby, formand for Ejendomstorvet.dk | Foto: Presse

Landets største lejeportal af erhvervslokaler, Ejendomstorvet.dk, formidlede sidste år lokaler for over 11 mia. kr., og senest er portalen blevet udbygget med lokaler fra bl.a. Barfoed Group og Nordea Ejendomme, fremgår det af en pressemeddelelse. Ifølge Ejendomstorvet.dk's formand, Mikkel Søby, vil formidlingen blive endnu større i 2017.

"Med over 10.000 udbudte lejemål og ejendomme til salg tilbyder Ejendomstorvet.dk brugerne det største udvalg af erhvervslokaler i landet. Her bliver annonceret alt fra pizzeriaer til store porteføljer af ejendomme," siger Mikkel Søby, der også er indehaver af to Home Erhverv-afdelinger i Helsingør og Hillerød, i meddelelsen.

Portalen formidlede i 2016 salg af erhvervsejendomme for 11,3 mia. kr. og lejeaftaler for 746 mio. kr., opgjort som 12 måneders leje, fremgår det.

Flere store ejendomsselskaber er med

Interessen for portalen er siden vokset og tæller nu foruden Barfoed Group og Nordea Ejendomme også erhvervslejemål fra Escot Erhvervsejendomme, Jeudan, Regus, Keystone Investment Management. I forvejen får portalen oplysninger om ledige lejemål og ejendomme til salg fra samtlige pensionsselskaber og fra flere administratorer, herunder de to største, Deas og Newsec Datea. 

Ejendomstorvet.dk, der ejet af ejendomsmæglerne, skal ifølge Mikkel Søby ikke tjene på penge på portalen, men på transaktionerne.

"Det er ikke vigtigt for os, hvad det koster at ligge på databasen, men derimod, at vi har et stort udbud og sikrer brugerne – virksomheder, iværksættere og investorer – en god og varieret oplevelse. Tallene for udlejninger og salg via portalen viser, at der er afsætning af emnerne og derved god forretning både for ejendomsmægleren og ejendomsejeren,” siger han.

CBRE: Stærkt marked for udlejning er på vej yderligere op 

Ejendomstorvet udpeger ny bestyrelsesformand 

Sadolin & Albæk: 2017 bliver rekordår for investeringsejendomme 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Pexels / Ekaterina Bolovtsova

Fredagens konkurser fra Statstidende