
Linderberg Group, der er ejet af den London-bosatte erhvervsmand Mogens Linderberg Larsen, har planer om at profitere på den stigende efterspørgsel på erhvervslejemål i selskabets portefølje, sin indeholder ejendomme for omkring 370 mio. kr. Det skriver Børsen.
Efterspørgslen stiger ifølge Jens Løgstrup, adm. direktør i Linderberg Group, i flere områder i provinsen, der tidligere ikke var så attraktive, hvor Køge er et eksempel. Det betyder, at stort set alt er lejet ud. Den store efterspørgsel får nu Linderberg Group, til at overveje at hæve huslejen for nye lejere.
"Det er helt naturligt. Da der var mindre interesse, var lejen lavere, og nu, hvor den er stor, har vi planer om at tage lidt mere. Det skal ikke lyde dramatisk, men det er bare den udvikling, der er," siger Jens Løgstrup til Børsen.
Udover ejendomme består Linderberg Group af stålleverandøren Granly Gruppen, elvirksomheden Bøttcher Fog og en vindmøllepark i Nordtyskland.
Udlandsdansker køber nødlidende kontorejendom
Frugtkoncern bygger 40.000 kvm domicil i Køge
Logistikfond på 11 mia. kr. køber Køge-ejendom på 31.000 kvm