Jyske Bank-ejer poster penge i studieboliger

Fonden bag knap en fjerdedel af bankens aktier vil bruge udbytte til at bygge kollegier til en særlig gruppe af studerende. Dansk Byggeri er med i projektet, der skal rulles ud flere steder i landet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Bestyrelsen i BRF Fonden, der er hovedaktionær i Jyske Bank, har besluttet, at pengetanken skal investere i boliger til studerende inden for håndværksfag, skriver Børsen. I første omgang er planen fire til fem kollegier i de store studiebyer i Jylland samt i og omkring København.

"I fremtiden kommer Danmark til at mangle faglært arbejdskraft. Kollegier løser ikke alt, men vi kan medvirke til at understøtte, at problemet bliver løst, gennem at give de studerende bedre muligheder for at finde et sted at bo," siger Kristian May, adm. direktør i BRF Fonden, til Børsen.

Han forventer, at hvert kollegie får mellem 100 og 200 værelsen. BRF Fonden går nu sammen med Dansk Byggeri i gang med planlægningen af investeringen.

BRF Fondens formål er bl.a. at videreføre realkreditvirksomhed via BRF Kredit, og overskud kan uddeles til almennyttige formål. Sidste år fik fonden godt 500 mio. kr. i samlet udlodning fra Jyske Bank i form af udbytter og aktietilbagekøb. Derudover solgte BRF Fonden aktier for ca. 300 mio. kr., og aktieposten i banken ligger i dag på 24 pct.

Aarhus-studerende vil have lejligheder frem for kollegier

300 kollegielejligheder rykker ind hvor IBM er rykket ud

EDC: Provinsen mangler mange ungdomsboliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også