EjendomsWatch

Aarhus-studerende vil have lejligheder frem for kollegier

Studerende i Aarhus vil have deres egne boliger med bad og køkken frem for at bo på kollegier, og det sætter sit præg på byggerierne de kommende år, lyder vurderingen fra ungdomsbolig-direktør.

Studerende i Aarhus foretrækker egen bolig frem for at bo på kollegieværelse.

De studerende i Aarhus gider ikke mere fællesbad og kø til komfuret. En stadig større del af de aarhusianske studerende ønsker nemlig at bo i egen studielejlighed frem for at få et kollegieværelse, hvor mange faciliteter skal deles med andre, skriver Århus Stiftstidende.

På Kollegiekontoret i byen mærker man tydeligt, at de unge i højere grad skriver sig på venteliste til ungdomsboliger end kollegieværelser. Der er i underkanten af 10.000 offentligt støttede ungdomsboliger i Aarhus, heraf er de 4000 værelser med fælleskøkken og fælles badefaciliteter. Den resterende del er ungdomsboliger med eget køkken og bad.

"Langt de fleste er små lejligheder. Fælles køkkener er mere sjældne i nybyggerierne, og det skyldes simpelthen efterspørgslen. Der er et ønske om at have sit eget, og derfor vil der de kommende tre-fire år være høj aktivitet på byggerierne af sådanne boliger," siger Per Juulsen, direktør hos Kollegiekontoret, til mediet.

I øjeblikket har Kollegiekontoret godt to måneders venteliste, før en studerende kan få en bolig i byen, mens der omkring studiestart i august og september er ventetid på op til syv måneder. Per Juulsen fortæller, at der er stigende interesse for ungdomsboliger og begrunder det med, at priserne på private lejeboliger er steget en del.

349 studieboliger på vej i centrum af Aarhus

Mangel på attraktive grunde forsinker investeringer i populære ungdomsboliger 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier