Norsk milliardær varsler storoffensiv på det københavnske hotelmarked

Norske Petter Stordalen er klar med en stor pose penge, der skal firedoble milliardærens andel i det københavnske hotelmarked.
Foto: Dorte Tuladhar / Københavns Lufthavn
Foto: Dorte Tuladhar / Københavns Lufthavn

Den norske mangemilliardær og ejer af Nordic Choice Hotels, Petter Stordalen, har ambitioner om at få en langt større andel af det københavnske hotelmarked, skriver Børsen.

"Det går aldrig hurtigt nok for mig. Jeg er konstant utålmodig og savner nye projekter, og det er også derfor, at vi er i forhandlinger om en række nye hotelprojekter i København," siger Petter Stordalen til mediet.

Petter Stordalen ejer i øjeblikket 5,7 pct. af hotelmarkedet i København og løfter sløret for ambitioner om at sætte sig på 20 pct. af markedet ved sammen med partnere at investere op mod 7-8 mia. kr. i nye hoteller. Det kan både være budget- og high-end-hoteller, forklarer han.

Stordalens norske kæde driver i dag fire hoteller i Storkøbenhavn og har mere på vej, blandt andet Centralpostbygningen, der skal omdannes til et hotel for op mod 1,3 mia. kr. Konkurrenterne Scandic Hotels og BC Hospitality Group forklarer til Børsen, at de også har gang i flere hotelprojekter i hovedstaden, og de er dermed klar til at tage kampen om det københavnske hotelmarked op med Petter Stordalen.

Norsk milliardær overtager Hilton-hotel og bygger nyt i Københavns Lufthavn

Luksushotel rykker ind i historisk postbygning i København 

Norsk milliardær vil bygge nyt hotel i Aarhus

Tidligere samarbejdspartner advarer mod norsk hotelmilliardær 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også