
(Artikel opdateret 31. januar kl. 12.35 med yderligere oplysninger.)
Et nyt hotel med 500 værelser og et konferencecenter på 3000 kvm i Københavns Lufthavn i Kastrup er vej på Hedegaardsvej ved siden af det nuværende Hilton Hotel.
Det er den norske hotelmilliardær Petter Stordalen - manden bag Nordic Choice Hotels - der står bag planerne om det nye hotel, der skal brandes som Comfort Copenhagen Airport Hotel. Det nuværende Hilton-hotel kommer også på Stordalens hænder og bliver fremover et Clarion-hotel. Hotellet er frem til 1. april ejet af Københavns Lufthavne.
"Københavns Lufthavn har i mange år haft et ønske om et hotel mere til at supplere det eksisterende high-end hotel. Derfor er vi glade for også at have indgået en aftale med lufthavnen om også at opføre og drive et helt nyt hotel med 500 værelser samt et cirka 3000 kvm stort konferencecenter. Det nye hotel bliver et Comfort Hotel, og dermed kommer vi til at drive to hoteller, der henvender sig til hver sin kundegruppe. På den måde sikrer vi både et bedre og bredere hoteludbud i lufthavnen,” siger Petter A. Stordalen i en pressemeddelelse.
"København er alllerede en international meget efterspurgt konferenceby og med opførelsen af 3000 kvm konferencecenter kommer vi til at styrke det endnu mere," siger Petter A. Stordalen hedder det videre.
De mere præcise planer offentliggøres på et pressemøde tirsdag kl. 11.30, hvor EjendomsWatch er tilstede.
Petter Stordalen kan med planerne i Københavns Lufthavn føje endnu et hotel til rækken - i efteråret annoncerede han således købet af den gamle centralpostbygning i København, hvor der skal indrettes hotel. Og kort efter gjaldt det Aarhus Ø, hvor han ligeledes har hotelplaner.
Luksushotel rykker ind i historisk postbygning i København
Norsk milliardær vil bygge nyt hotel i Aarhus
Et nyt hotel i lufthavnen bliver ikke det eneste, der er på vej. Som EjendomsWatch tidligere har omtalt, barsler pensionskassen PFA med to hotelprojekter ikke langt fra lufthavnen.
PFA er tæt på at igangsætte to hotelprojekter ved Københavns Lufthavn
