Døden skal have en årsag, og den årsag er renterne, må man forstå på de mange virksomhedsledere, der i disse måneder præsenterer mere eller mindre sløje tal for forretningens udvikling i det forgangne år.

Heldigvis er der udsigt til, at centralbankerne snart sætter de opmærksomhedskrævende renter ned. Eller det må man da håbe, hvis den spirende optimisme, flere direktører giver udtryk for i kølvandet på 2023’s depressionstendenser, skal holde stik.

De pengepolitiske stramninger, der blev indledt i 2022 for at tøjle inflationen, har naturligvis også sat sit umiskendeligt negative præg på værdier og aktivitet i ejendomssektoren, og ECB-renten på 4 pct. er fortsat den højeste i Den Europæiske Centralbanks historie.

Til juni skulle det dog være ganske vist, at den første rentenedsættelse kommer. ”Hvis vi altså undgår overraskelser,” som det noget ildevarslende tilføjes flere steder – for lad os være ærlige: Som de seneste par år har udviklet sig på den internationale scene, vil det næsten være overraskende, hvis ikke der dukker nye overraskelser op.

Med disse ord sparkes døren til denne uges let forsinkede Briefing op.

Lys og mørke

Fra flere kanter peges der på 2025 som tidspunktet for et reelt vendepunkt, men her knap midtvejs gennem 2024 må vi ty til regnskabstal fra det forgangne år eller første kvartal af det indeværende, hvis der skal være noget konkret at forholde sig til.

Hos Koncenton kan det næsten kun gå fremad, efter at den påbudsramte investor i 2023 har vekslet et plus lige over millionen til et dundrende underskud på knap 30 mio. kr. – det største tab i den aarhusianske virksomheds historie.

Som et ekko i branchen tales der også her om ”et udfordrende år” og ”svære markedsvilkår”, i lyset af hvilke resultatet dømmes ”acceptabelt.” Trods tro på fremtidig bedring lægger ledelsen med Peter Jørgensen i spidsen ikke skjul på, at det i indeværende år primært handler om at spare sig til fremgang.

”Vi mener bestemt, at der er lys forude,” understreger Koncentons adm. direktør med et billedsprog, der også vækker genklang. Foreløbig har vi dog til gode at se, om glimtet i det fjerne er udtryk for den klassiske nærdødsoplevelse i tunellen, eller om der er udsigt til tiltrængt varme i det (erhvervs)liv, vi kender. Lidt hjalp det, at brancheveteranen Jørgen Troelsfeldt og hans selskab De Forenede Ejendomsselskaber i ugens løb fandt tiden rigtig til at at overtage den tidligere Prins Henriks Skole på Frederiksberg for i omegnen af 200 mio. kr.

Annus horribilis

”Et markant anderledes år,” kalder Nicholas Thurø 2023. Den ledende partner hos Cushman & Wakefield Red kunne i starten af ugen præsentere erhvervsmæglerens regnskab med en bruttofortjeneste, hvis dyk også kan kaldes markant: nærmere bestemt 35 pct.

”Indenfor transaktionsmarkedet er vores fokus på de større handler, og i hele 2023 var der 123 handler til mere end 50 mio. kr. mod 256 i 2022,” forklarer Red-bossen, der først næste år forventer ”en samlet stigning i omsætningen og dermed bruttofortjenesten.”

Et presset ejendomsmarked kender man også alt til hos Thylander Gruppen, der i det forgangne år veksler et tocifret millionoverskud med et ditto underskud, som er væsentlig større end, hvad man ellers havde stillet i udsigt.

”De her år kommer en gang imellem. Det er simpelthen naturen i markedet, og heldigvis er vi så solide, at det ikke udgør nogen trussel,” lyder det fra stifter og adm. direktør Lars Thylander, der ikke har haft lyst at uddybe det yderligere. Det havde til gengæld Tonny Nielsen fra Fokus Nordic, der nøjedes med at reducere bundlinjen og ikke udradere den helt.

Målt og vejet

Andetsteds i hovedstaden står et milliarddyrt kontorprojekt under udvikleren NPV stille på andet år, og også her bærer rentestigningerne en stor del af ansvaret, er meldingen fra byggekongen Jens Schaumann.

Hjælp fra politisk side er der ikke umiddelbart at hente for de entreprenante, men for tiden ikke videre likvide ejendomsinvestorer og -udviklere; regeringen har således som ventet – eller nærmere frygtet – valgt at aktivere det omstridte kapitalkrav på 7 pct., der skal forebygge udlånstab som under finanskrisen.

Mens man hos DSB Ejendomsudvikling og Huscompagniet også mærker tidernes ugunst, slipper investeringsforvalteren Kristensen Properties omvendt helskindet ud af et 2023, hvor de store stygge renter ifølge ejerleder Kent Hoeg Sørensen ikke påvirkede forretningen ”så negativt som forventet.”

Men én ting er de tørre økonomiske regnskabstal – i fremtiden kommer de såkaldte ESG-rapporter til at spille en stadig voksende rolle, når virksomhedernes gøren og laden skal evalueres. Og det er tiltrængt, for ”i dag handler branchen meget i blinde,” mener Mette Qvist, underdirektør i Ejendomdanmark med fokus på ESG.

”Jeg tror, at det gør noget ved os mennesker og vores mindset, når vi ved, at vi bliver målt og vejet.”

Det udsagn der nok mange ledere, der kan nikke genkendende til for tiden.

Ris såvel som ros kan i lighed med tip til gode historier sendes til mail@ejendomswatch.dk.

God weekend.