Pensionsselskab skyder stort trecifret millionbeløb i Heimstaden

Selskab investerer 500 mio. svenske pensionskroner i Heimstadens ejendomsforretning, der har Danmark som sit største marked.
"Vi er meget glade for at byde dem velkommen som investor," siger Magnus Nordholm, viceadm. direktør hos Heimstaden, om landsmændene fra FPK. | Foto: Lasse Åkerström/Heimstaden/PR
"Vi er meget glade for at byde dem velkommen som investor," siger Magnus Nordholm, viceadm. direktør hos Heimstaden, om landsmændene fra FPK. | Foto: Lasse Åkerström/Heimstaden/PR

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden Bostad får tilført investeringskapital i størrelsesordenen en halv milliard svenske kr. (ca. 370 mio. kr.) fra landsmændene i Försäkringsbranschens Pensionskassa (FPK). Det fremgår af en meddelelse fra Oslo Børs.

Magnus Nordholm, viceadm. direktør hos Heimstaden lægger vægt på, at "FPK er en langsigtet institutionel ejer med fokus på ansvarlig vækst, værdiskabelse og bæredygtighed."

"Vi er meget glade for at byde dem velkommen som investor, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem, når vi skal udvikle og styrke vores position som et førende europæisk boligejendomsselskab," siger Magnus Nordholm i meddelelsen.

FPK forvalter aktiver for i alt 18 mia. svenske kr. for kunder, der er eller har været ansat i den svenske forsikringsbranche.

Værdien af Heimstadens samlede portefølje af investeringsejendomme lyder ifølge et netop offentliggjort kvartalsregnskab på ca. 203 mia. svenske kr. Heraf løber selskabets danske besiddelser op i omkring 60 mia. svenske kr., hvilket fortsat gør Danmark til selskabets største marked.

Heimstaden AB, der er kontrolleret af den norske mangemilliardær Ivar Tollefsen, er majoritetsejer og forvalter af Heimstaden Bostad, som selskabet ejer sammen med de langsigtede, institutionelle partnere Alecta, Folksamgruppen, Svenske Pensionsmyndigheten samt Ericsson og Sandviks pensionskasser.

Heimstaden udpeger ny driftsdirektør fra egne rækker

Heimstaden vækster fortsat: Runder 1,4 mia. kr. i danske lejeindtægter i år

Heimstaden bygger trecifret antal boliger med klimatilpasset park i det vestjyske 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu