Tidligere borgmester vidner i Blackstone-sag: Beboere havde ikke forkøbsret

Ifølge tidligere Frederiksberg-borgmester har lejerne i Den Sønderjyske By ikke noget at komme efter, når de mener at have forkøbsret til at købe ejendom til samme pris, som boligfond købte til i 1932.
Det er fundet af et skøde fra 1932, der har fået lejerne til at tage kampen op mod boligfonden. Den Sønderjyske By var tæt på at blive solgt til amerikanske Blackstone, men salget faldt til jorden. | Foto: Finn Frandsen
Det er fundet af et skøde fra 1932, der har fået lejerne til at tage kampen op mod boligfonden. Den Sønderjyske By var tæt på at blive solgt til amerikanske Blackstone, men salget faldt til jorden. | Foto: Finn Frandsen

Den tidligere borgmester på Frederiksberg Jørgen Glenthøj (K) mener ikke, at beboerne i Den Sønderjyske By på Frederiksberg har noget at komme efter, når de mener, at de har en forkøbsret til at købe bebyggelsen med de 301 lejligheder for 2,9 mio. kr., som Frederikberg Boligfond gav i 1932, skriver Berlingske.

Avisen gengiver fra mandagens retsmøde i sagen, hvor 215 beboere har stævnet boligfonden med et krav om at få forkøbsretten.

Her sagde Jørgen Glenthøj fra vidneskranken i Retten på Frederiksberg, at kommunen – efter bistand fra flere advokatfirmaer – ikke mener, at lejerne har forkøbsretten til Den Sønderjyske By, som Frederiksberg Boligfond i 2018 aftalte at sælge til den amerikanske kapitalfondsinvestor Blackstone, men som efterfølgende faldt til jorden.

Baggrunden for at ville sælge til Blackstone er, at fonden lider økonomisk.

Ifølge Flemming Brank, der er formand for Frederiksberg Boligfond, er retssagens afgørelse et spørgsmål om liv eller død for fonden.

"Det er et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til vores banker og vores fortsatte eksistens. Vi er dog helt sikre på, at vi har ret i, at den omtalte forkøbsret slet ikke kan fortolkes på den måde, som lejerne hævder," sagde Flemming Brank til Børsen i sidste uge.

Retssagen mellem lejerne og fonden fortsætter onsdag og fredag.

Formand for Frederiksberg Boligfond er sejrssikker før retsopgør med lejere

Yderligere antal beboere vil stævne Frederiksberg Boligfond 

Professor om uro i Frederiksberg Boligfond: "Det her er dårligt bestyrelsesarbejde"

"Alle ved det. Der ligger en potentiel tikkende bombe under Frederiksberg Boligfond"

Rentefald var tæt på at sende ejendomme på Frederiksberg i hænderne på Blackstone

Byggeri af over 100 nye boliger i Sønderborg får grønt lys

Efter Blackstone-ballade: Nu er retssag mellem beboere og boligselskab på plads 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også