Formand for Frederiksberg Boligfond er sejrssikker før retsopgør med lejere

Sandhedsværdien af et skøde fra 1932 kan betyde liv eller død for Frederiksbergs største ejendomsselskab, men formand Flemming Brank er optimist forud for retsopgør med lejere fra Den Sønderjyske By.
Flemming Brank, formand for Frederiksberg Boligfond. | Foto: PR / Frederiksberg Boligfond
Flemming Brank, formand for Frederiksberg Boligfond. | Foto: PR / Frederiksberg Boligfond

Mandag begynder den meget omtalte retssag, hvor 303 lejere i Den Sønderjyske By på Frederiksberg i København har fået fri proces til at få afgjort, om de kan købe ejendommen for 2,9 mio. kr., eller om murstenene løber op i hele 538 mio. kr.

Hos den økonomisk pressede Frederiksberg Boligfond, hvis salg af ejendommen til den kontroversielle kapitalfond Blackstone blev annulleret i oktober 2019, mener man ikke, at lejerne skal have mulighed for at købe Den Sønderjyske By til små 3 mio. kr, sådan som et skøde fra 1932 ellers giver dem ret til – et skøde, der blev gravet frem af Blackstone selv.

Over for Børsen erklærer formand Flemming Brank sig optimistisk på fondens vegne før startskuddet til det imødesete retsopgør.

"Vi skal have afgjort, om Frederiksberg Boligfonds ejendomme er de 16 mio. kr. værd, der står på skødet fra 1932 eller markedsprisen på 3,4 mia. kr. i dag. Det er et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til vores banker og vores fortsatte eksistens. Vi er dog helt sikre på, at vi har ret i, at den omtalte forkøbsret slet ikke kan fortolkes på den måde, som lejerne hævder," siger han.

Frederiksberg Boligfond er det største ejendomsselskab på Frederiksberg med sin portefølje på 3.4 mia. kr. fordelt over mere end 2200 lejligheder. Flemming Brank er desuden formand for selskabet, der administrerer fondens lejligheder, samt formand for socialudvalget i Frederiksberg.

Yderligere antal beboere vil stævne Frederiksberg Boligfond 

Professor om uro i Frederiksberg Boligfond: "Det her er dårligt bestyrelsesarbejde"

"Alle ved det. Der ligger en potentiel tikkende bombe under Frederiksberg Boligfond" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også