Aberdeen Standard overtager problemfyldt højhusprojekt

Grunden til det, der skal blive Danmarks højeste boligbyggeri, skifter hænder. Det bliver Aberdeen, som bliver bygherre på aarhusiansk højhusprojekt på 94 meter. Projektet har været i vælten, siden det blev lanceret for fire år siden.
Grunden, hvor Hotel La Tour tidligere lå, skal omdannes til et højhusprojekt med Aberdeen IM som ny bygherre. | Foto: Google Maps
Grunden, hvor Hotel La Tour tidligere lå, skal omdannes til et højhusprojekt med Aberdeen IM som ny bygherre. | Foto: Google Maps

Det bliver kapitalforvalteren Aberdeen Standard Investments, der skal stå for at opføre Danmarks højeste boligbyggeri i den nordlige del af Aarhus. Projektet har været under opsejling i flere år.

Oprindeligt var det planen, at Jens Richard Pedersen, der ejer Hotel Royal i Aarhus C samt Hotel La Tour, der ligger på adressen i dag og rives ned, skulle være bygherre. Men han har altså nu skibet projektet videre til Aberdeen, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Aarhus har altid været et fokuspunkt for os, og det er glædeligt, at vi nu endelig kan offentliggøre, at det gamle La Tour Hotel genfødes som et ikonisk højhus på 28 etager med moderne boliger," udtaler fund manager Michael Schumann fra Aberdeen Standard Investments, i meddelelsen.

Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om, hvor meget Aberdeen har betalt for grunden.

Reviderede planer

Ifølge Michael Schumann skal overtagelsen af projektet ses som et led i en større strategi.

"Vi havde en plan tilbage i 2016, som var, at vi ville bygge boliger i de største byer i Danmark, og at disse projekter skulle være markante og ikoniske," lyder det fra Schumann i meddelelsen.

Pressemeddelelsen afslører også, at planerne er revideret i forhold til udgangspunktet. Tårnet, der skal stå færdigopført i 2023, bliver på 28 etager med en højde på 94 meter. Da projektet blev præsenteret for offentligheden tilbage i 2016, var det ambitionen, at tårnet skulle være på 31 etager og være 100 meter højt. Sidenhen blev højden justeret til 96 meter for nu at ende på 94.

Her er en visualisering af det nye tårn, som er tegnet af Arkitema Architects. Efter planen skal projektet stå færdig i 2023. | Foto: Visualisering / Arkitema Architects
Her er en visualisering af det nye tårn, som er tegnet af Arkitema Architects. Efter planen skal projektet stå færdig i 2023. | Foto: Visualisering / Arkitema Architects

Efterfølgende har det vist sig, at jordbunden på grunden var dårligere end forventet. Da det kom frem i slutningen af 2018, sagde Jens Richard Pedersen dengang:

"Jeg havde ikke ventet problemer med jordbunden, fordi de første undersøgelser viste, at den var i orden. Det er den så bare ikke. Havde jeg vidst det fra starten, ville jeg have planlagt et tårn på 70 meter i stedet for 96 meter," sagde Jens Richard Pedersen i 2018 til Aarhus Stiftstidende.

Det bliver KPC Byg, der får totalentreprisen, og Arkitema Architects står for arkitektarbejdet.

Dårlig jordbund udfordrer højhusbyggeri i Aarhus

100 meter højt prestigebyggeri i Aarhus får grønt lys fra politikere

Skæbnetime forlænges for 100 meter boligtårn i Aarhus

Skæbnetime for 100 meter boligtårn i Aarhus Nord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også