Beboerne i udlejningsejendomme på Frederiksberg og på Islands Brygge i København har også i Højesteret stødt panden mod en mur, når det gælder spørgsmålet om tilbudspligt.

Højesteret har torsdag på sin hjemmeside offentliggjort dommen i sagen.

Den handler om, at Carlsbergfondet i 2016 solgte samtlige kapitalandele i ejendommene til datterselskaber af de tre pensionskasser PFA Pension, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Danske Civil- og Akademiingeniørers (DIP).

De købte henholdsvis 49, 34 og 17 procent af aktierne i hvert af ejendomsselskaberne.

Først i Østre Landsret og senest i Højesteret har lejerne ment, at de ifølge lejeloven skulle være tilbudt boligerne.

Men i begge instanser lægger dommerne vægt på, at ingen af pensionskasserne fik majoritet i de selskaber, der ejede ejendommene. Derfor gælder lejelovens bestemmelse om tilbudspligt ikke.

I loven står, at lejerne skal have buddet, når køberen opnår majoritet af stemmer i selskabet.

De fleste af lejeboligerne ligger på Frederiksberg, mens Haraldsborg ligger på Islands Brygge. En beboertalsmand har sagt, at arrangementet med procenter under 50 procent var en manøvre til at omgå loven.

Tidligere har advokat Thomas Rysgaard Rasmussen, der har ført sagen for beboerne, udtalt, at man ved handlen bevidst lagde procenterne, så ingen opnåede en majoritet.

Han har ment, at det ikke var afgørende, om aktierne sælges til en eller flere købere.

Men Højesteret konkluderer, at man ikke ud fra lovens forarbejder med sikkerhed kan sige, at "et bredere anvendelsesområde har været forudsat".

I øvrigt har to af pensionskasserne, DIP og JØP, siden slået sig sammen. Fusionen skete i 2019.

Ny boligaftale skærper samtidig tilbudspligten i lejeloven

Sag om tilbudspligt skal for Højesteret — advokat venter anderledes resultat

Beboere taber sag om tilbudspligt i Carlsberg-handel

Nu starter retsopgøret efter Carlsbergs milliardhandel med pensionstrio