Beboere taber sag om tilbudspligt i Carlsberg-handel
Da Carlsbergfondet i 2016 solgte en række ejendomsselskaber, der hver ejede udlejningsejendomme, udløste det ikke tilbudspligt.
Det har Østre Landsret afgjort fredag. Dermed er der sat et foreløbigt punktum i fem sager, hvor ejendommenes beboere har slæbt de nye ejere i retten.
I lejeloven står der, at udlejere i visse situationer skal tilbyde lejerne at overtage en ejendom på andelsbasis, inden den sælges videre. Men det var ikke tilfældet her, uddyber landsretten i en pressemeddelelse.
Carlsbergfondet solgte ikke selve ejendommene, men derimod det selskab, der ejer dem.
Aktierne blev købt af datterselskaber af de tre pensionskasser PFA Pension, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Danske Civil- og Akademiingeniørers (DIP).
Pensionskassernes datterselskaber købte 49, 34 og 17 pct. af aktierne i hvert af ejendomsselskaberne. Det er dem, der er blevet frifundet i sagen.
Retten lægger vægt på, at ingen af pensionskasserne fik majoritet i de selskaber, der ejede ejendommene.
Omdrejningspunktet i sagen er ejendommene "CF Richsvej 99", "Munken" og "Ved Boldparken" på Frederiksberg samt "Haraldsborg" på Islands Brygge.
Det er beboere i fem ud af de seks solgte ejendomme, der har rejst sagen. Ifølge Flemming Lyngse, beboerformand i ejendommen på Islands Brygge, har pensionsselskaberne og Carlsbergfondet forsøgt at omgås loven.
"Der står i lejeloven, at hvis en ejendom er blevet solgt, så skal den tilbydes til lejerne på de samme betingelser," siger han.
Ifølge beboerformanden har parterne forsøgt at omgås reglerne ved deres forskellige andele i ejendomsselskaberne.
Dommen kommer ikke som en overraskelse for Thomas Rysgaard Rasmussen, der har ført sagen for beboerne.
Han påpeger, at landsretten har lagt sig i tråd med en afgørelse fra samme landsret i 2004.
"Her valgte man at sige, at hvis ingen købere hver for sig opnår en majoritet af stemmer, hvilket vil sige mere end 50 procent af aktierne, er der ikke tilbudspligt," forklarer han.
I sagen havde de tre pensionskasser købt ejendommene i fællesskab. Den ene pensionskasse er i størrelse langt større end de to andre, men de har indrettet sig, så ingen af dem når over 50 pct. af aktierne.
"Dermed har man, og det har man også erkendt, bevidst lagt procenterne, så ingen opnår en majoritet," siger advokaten.
Thomas Rysgaard Rasmussen påpeger, at det ikke ændrer ved, at der er sket et fuldt ejerskifte, hvor 100 pct. af aktierne og dermed stemmerne har skiftet ejer.
"Det er min vurdering, at lovgiver i den situation har tilsigtet, at det skal udløse tilbudspligt, og at det ikke skal have betydning, om aktierne sælges til én eller flere købere," siger han.
Hos PFA har det hele tiden været vurderingen, at loven er blevet overholdt, lyder det fra ejendomsdirektør Michael Bruhn.
"Vi betragter investeringen som en del af det løbende arbejde med at udbygge vores ejendomsportefølje og sikre vore kunder et godt afkast af deres opsparing frem til de går på pension. Og vi er tilfredse med, at retten nu fastslår, at denne investering er helt efter bogen," siger han i en skriftlig kommentar.
(Artiklen er opdateret kl. 13.30 med kommentar fra PFA.)
Nu starter retsopgøret efter Carlsbergs milliardhandel med pensionstrio
ABF: Flere investorer forsøger at slippe uden om tilbudspligten
