Nyt samarbejde skal bidrage til at gøre Casa til en mere bæredygtig byggevirksomhed

Entreprenørvirksomheden Casa indgår samarbejde med City Container og Norrecco om at få et mere bæredygtigt ressourceforbrug i byggeriet. Målet er at skabe optimale forudsætninger for genanvendelse af materialer.
"Som en af de store spiller i dansk byggeri, er det vores forpligtelse at tage byggeriets negative påvirkning seriøst og gøre vores bedste for at forbedre det," siger Torben Modvig, adm. direktør for Casa. | Foto: PR / Casa
"Som en af de store spiller i dansk byggeri, er det vores forpligtelse at tage byggeriets negative påvirkning seriøst og gøre vores bedste for at forbedre det," siger Torben Modvig, adm. direktør for Casa. | Foto: PR / Casa
af Peter S. Mygind

Den danske entreprenør og projektudvikler Casa har skrevet under på en erklæring, der danner rammerne for et bæredygtigt samarbejde med logistikvirksomheden City Container og Norrecco, der arbejder med håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Det skriver virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.

"Det er Casas hensigt, at 80 pct. af alle byggerier, vi opstarter i 2021, skal være bæredygtige. Som en af de store spiller i dansk byggeri, er det vores forpligtelse at tage byggeriets negative påvirkning seriøst og gøre vores bedste for at forbedre det. Vi kan ikke gøre det alene, og partnerskaber som dette er nødvendige, hvis vi virkelig skal flytte noget," siger Torben Modvig, adm. direktør for Casa, i meddelelsen.

Samarbejdet, der fortsætter til og med 2023, har fokus på at skabe de bedste forudsætninger for ressourceanvendelse og sporbarhed ift. byggematerialer. Byggeriet står for 40 procent af hele verdenens udledning af CO2, 15 procent af råstofforbruget og 30-35 procent af affaldsfrembringelsen, og derfor er det nødvendigt at lave nye samarbejder på tværs af værdikæden, lyder det.

"Det afgørende for vores muligheder for at bringe ressourcerne tilbage til byggeriet, at der allerede inden nedrivning er fokus på at identificere, hvilke ressourcer byggeriet indeholder, hvordan de skal nedrives, sorteres, håndteres og opbevares. Det giver os de bedste betingelser for at oparbejde ressourcerne og bringe dem tilbage til byggevareproducenterne," siger Karsten Ludvigsen, adm. direktør for Norrecco, i meddelelsen.

Casa lagde også vægt på bæredygtighed, da virksomheden tidligere på måneden præsenterede nyt årsregnskab. Dette viste den højeste omsætning og bedste resultat i virksomhedens historie.

"Vores mål er at være i top-3 inden for byggeentreprenører. Vi synes, at vi er rykket op i en liga, hvor MT Højgaard, NCC, KPC og Enggaard er de primære konkurrenter," sagde adm. direktør Torben Modvig dengang i et interview med EjendomsWatch.

Casa tonser frem: Højeste omsætning og bedste resultat i virksomhedens historie

Alle ønsker grøn omstilling – men regningen blæser i vinden

Casa udvider tilstedeværelse i Brøndby med flere hundrede boliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også