EjendomsWatch

Finansmand bliver ny direktør i Casa

Casas nye finansdirektør kommer fra en lignende stilling i udviklingsselskabet Elf Development. Adm. direktør Torben Modvig forventer sig meget af samarbejdet.

Jan Aarestrup, ny finansdirektør i Casa. | Foto: PR/Casa.

Det bliver Jan Aarestrup, der skal afløse Kim Balle som finansdirektør i ejendomsudvikleren Casa. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Kim Balle, der skal være finansdirektør i rederiet Torm, rykker ud 1. december, hvor Jan Aastrup rykker ind.

"Jeg er meget glad for at kunne byde Jan Aarestrup velkommen hos Casa. Jeg forventer mig meget af samarbejdet," udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i meddelelsen.

Han kommer fra en lignende stilling i Elf Development A/S og før det Bonava. Særligt, påpeger Casa i meddelelsen, har han erfaring med økonomi- og likviditetsstyring af de større, komplekse projekter.

Han startede sin karriere i Danske Bank og Deloitte.

"Jan er forretningsorienteret med stort fokus på den daglige drift, det tværorganisatoriske samarbejde samt de processer og strukturer, der faciliterer dette bedst muligt," siger Torben Modvig videre i meddelelsen.

Jan Aastrup kommer udover sin økonomiske baggrund også til virksomheden med 18 års ledererfaring, og den store interesse for virksomhedskultur har haft betydning for "det perfekte match", siger Torben Modvig.

Casa henter markedschefer hos NCC og MT Højgaard

Casa opruster og napper to direktører fra NCC

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 47: Ægte rødt – og dog

Kriseramte Dansk Folkeparti leverer i fravær af regeringens eget støtteparti flertallet til en aftale om flere billige boliger, som 85 ud af 179 mandater i Folketinget står uden for. Men ministeren mener alligevel, at der er tale om en bred aftale.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier